v1  De to engle kom til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas byport, og da han så dem, rejste han sig og gik dem i møde, kastede sig til jorden for dem v2  og sagde: »Kom med hjem, og overnat hos jeres tjener, og få vasket støvet af jeres fødder. Så kan I gå videre i morgen tidlig.« De svarede: »Nej, vi overnatter på torvet.« v3  Men han blev ved med at nøde dem, indtil de tog hjem til ham. Han tilberedte et måltid for dem og bagte usyrede brød, og de spiste.

v4  Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. v5  De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!« v6  Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, v7  sagde han: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! v8  Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.« v9  »Flyt dig!« sagde de og føjede til: »Her kommer han som fremmed og vil bestemme! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!« De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. v10  Da rakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. v11  Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren.

v12  Så sagde de to mænd til Lot: »Hvis der er andre her, som hører dig til, svigersønner, sønner eller døtre, ja, enhver der hører dig til i byen, så før dem bort herfra, v13  for vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen.« v14  Lot gik hen til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: »Skynd jer væk herfra, for Herren vil til at ødelægge byen.« Men hans svigersønner troede, han holdt dem for nar. v15  Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag nu din kone og dine to døtre, som du har her, for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd.« v16  Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem dér, fordi Herren ville skåne dem. v17  Da de havde ført dem ud, sagde de: »Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jordandalen. Bring dig i sikkerhed i bjergene, hvis du ikke vil miste livet!« v18  Men Lot sagde til dem: »Herre, v19  jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet. Men jeg kan ikke bringe mig i sikkerhed i bjergene, for ulykken kunne indhente mig, så jeg døde. v20  Se, den by dér ligger så nær, at jeg kan nå derhen, og den er jo lille. Lad mig bringe mig i sikkerhed der; den er jo så lille! Så kan jeg beholde livet.« v21  Han svarede ham: »Også den bøn opfylder jeg; den by, du omtalte, vil jeg lade være at ødelægge. v22  Skynd dig nu at bringe dig i sikkerhed dér, for jeg kan intet foretage mig, før du er nået derhen.« Derfor kalder man byen Soar.

v23  Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, v24  lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. v25  Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne.

v26  Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte.

v27  Næste morgen kom Abraham tilbage til det sted, hvor han havde stået foran Herren, v28  og da han så ned over Sodoma og Gomorra og ned over hele Jordandalen, så han, at der steg røg op fra jorden som røgen fra en smelteovn.

Lot og hans døtre

v29  Dengang Gud tilintetgjorde Jordandalens byer, huskede han Abraham og sendte Lot væk fra den ødelæggelse, han bragte over de byer, hvor Lot havde boet. v30  Fra Soar drog Lot op i bjerglandet og slog sig ned der sammen med sine to døtre, for han var bange for at blive boende i Soar. Han tog ophold i en hule sammen med sine to døtre. v31  Den ældste sagde til den yngste: »Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. v32  Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.« v33  Den nat gav de deres far vin at drikke, og den ældste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. v34  Dagen efter sagde den ældste til den yngste: »Jeg lå hos far i nat. Lad os give ham vin at drikke igen i nat. Så skal du gå ind og ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.« v35  Også den nat gav de deres far vin at drikke, og den yngste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. v36  Sådan blev begge Lots døtre gravide med deres far. v37  Den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab. Han er stamfader til moabitterne. v38  Den yngste fødte også en søn, som hun kaldte Ben-Ammi. Han er stamfader til ammonitterne.