Juda og Tamar

v1  På den tid forlod Juda sine brødre og tog ind hos en mand i Adullam, der hed Hira. v2  Dér så han en datter af en kana'anæer, der hed Shua, og hende giftede han sig med. Han gik ind til hende, v3  og hun blev gravid og fødte en søn, som hun kaldte Er. v4  Hun blev gravid igen og fødte en søn, som hun kaldte Onan. v5  Hun fødte endnu en søn, som hun kaldte Shela. Det var i Kezib, hun fødte ham.

v6  Juda tog en kone til sin førstefødte søn Er; hun hed Tamar. v7  Men Er, Judas førstefødte søn, vakte Herrens mishag, så Herren lod ham dø. v8  Så sagde Juda til Onan: »Gå ind til din brors kone, og udfør din svogerpligt, så du kan skaffe din bror afkom.« v9  Men Onan vidste, at det afkom ikke ville blive regnet for hans, så hver gang han gik ind til sin brors kone, lod han sin sæd gå til spilde på jorden for ikke at skaffe sin bror afkom. v10  Det, han gjorde, var ondt i Herrens øjne, så Herren lod også ham dø. v11  Da sagde Juda til sin svigerdatter Tamar: »Nu må du sidde enke i din fars hus, til min søn Shela bliver voksen.« Han var bange for, at også Shela skulle dø ligesom brødrene. Så tog Tamar hjem og boede i sin fars hus.

v12  Lang tid efter døde Judas kone, Shuas datter. Da Juda var kommet over hendes død, tog han sammen med sin ven Hira fra Adullam til fåreklipning i Timna. v13  Nu fik Tamar at vide, at hendes svigerfar var draget op til fåreklipning i Timna. v14  Hun tog sine enkeklæder af og dækkede sit ansigt med et slør, så hun var tilhyllet. Så satte hun sig ved indgangen til Enajim på vejen til Timna. For hun vidste, at Shela nu var voksen, og alligevel var hun ikke blevet gift med ham. v15  Da Juda så hende, troede han, at hun var skøge, fordi hun havde tildækket sit ansigt. v16  Han gik hen til hende ved vejen og sagde: »Lad mig gå ind til dig.« Han vidste jo ikke, at det var hans svigerdatter. Hun sagde: »Hvad vil du give for at gå ind til mig?« v17  Han svarede: »Jeg skal sende dig et gedekid fra hjorden.« Hun sagde: »Giv mig et pant, som jeg kan have, indtil du sender det.« v18  Han spurgte: »Hvad skal jeg give dig i pant?« Hun svarede: »Din seglring med snoren, og den stav du har i hånden!« Og det gav han hende. Så gik han ind til hende, og hun blev gravid. v19  Da hun var kommet hjem, tog hun sløret af og tog igen enkeklæder på.

v20  Juda sendte sin ven fra Adullam af sted med gedekiddet for at få pantet tilbage fra kvinden, men han kunne ikke finde hende. v21  Han spurgte mændene på stedet: »Hvor er den helligskøge fra Enajim, der sad ved vejen?« De svarede: »Der har ikke været nogen helligskøge her.« v22  Så gik han tilbage til Juda og sagde: »Jeg kunne ikke finde hende, og mændene på stedet sagde, at der ikke havde været nogen helligskøge dér.« v23  Juda sagde: »Lad hende bare beholde pantet, så vi ikke bliver til spot. Nu har jeg sendt det kid, men du kunne altså ikke finde hende.«

v24  Omkring tre måneder senere fik Juda besked om, at hans svigerdatter Tamar havde bedrevet hor, og at hun også var blevet gravid af det. Da sagde han: »Før hende ud, hun skal brændes!« v25  Da hun blev ført ud, sendte hun bud til sin svigerfar med den besked: »Det er den mand, der ejer disse ting, der har gjort mig gravid. Se nu nøje efter! Hvem ejer denne seglring med snoren og denne stav?« v26  Da Juda genkendte det, sagde han: »Hun har retten på sin side; for jeg gav hende ikke til min søn Shela.« Siden lå han ikke med hende.

v27  Da hun skulle føde, viste det sig, at der var tvillinger i hendes liv. v28  Under fødslen kom den enes hånd frem; jordemoderen bandt en rød snor om den og sagde: »Det var ham, der kom ud først.« v29  Men han trak hånden tilbage, og så kom hans bror ud. Da sagde hun: »Se nu en revne, du har lavet for at komme først!« Derfor gav hun ham navnet Peres. v30  Derefter kom hans bror, som havde snoren om hånden, og ham gav hun navnet Zera.