v1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. v2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. v3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. v4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. v5 Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.
v6 Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring? v7 Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles? v8 Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? v9 Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften. v10 Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt; v11 men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det, og han som en fremmed for mig. v12 Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden.
v13 Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger. v14 For hvis jeg taler i tunger under min bøn, er det ganske vist min ånd, der beder, men min forstand er uden frugt. v15 Hvad da? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. v16 For når du lovpriser med ånden, hvordan skal så den, der ikke er fortrolig hermed, kunne sige amen til din takkebøn? Han forstår jo ikke, hvad du siger. v17 Nok er din takkebøn god, men den anden opbygges ikke. v18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer. v19 Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger.
v20 Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab.
v21 I loven står der skrevet:
Ved folk med fremmede sprog
og ved fremmedes læber
vil jeg tale til dette folk,
og selv da vil de ikke høre på mig,
siger Herren.
v22 Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende.
v23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller nogle ikke-troende ind, vil de så ikke sige, at I er vanvittige?
v24 Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle;
v25 det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.
v26 Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. v27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. v28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud! v29 To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. v30 Men får en anden, som sidder der, en åbenbaring, skal den første tie stille, v31 for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres og alle formanes. v32 Profeters ånder underordner sig under profeter, v33 for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.
Som i alle de helliges menigheder v34 skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. v35 Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden. v36 Eller er det fra jer, Guds ord er udgået, eller er det kun jer, det er nået til?
v37 Hvis nogen mener, at han er profet eller har en åndsgave, skal han vide, at det, jeg skriver til jer, er et bud fra Herren. v38 Hvis en ikke anerkender det, bliver han ikke selv anerkendt.
v39 Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger. v40 Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til.