v1 Hvad angår det kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at vi alle har kundskab. Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op. v2 Hvis nogen mener at kende noget, kender han det endnu ikke sådan, som han bør kende det. v3 Men den, der elsker Gud, er kendt af ham.
v4 Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud.
v5 For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden – der er jo så mange guder og så mange herrer.
v6 Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham.
v7 Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er. v8 Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være. v9 Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald. v10 For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød? v11 Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. v12 Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus. v13 Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.