Omskærelsen

v1  Da Abram var nioghalvfems år, viste Herren sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige! Du skal vandre for mit ansigt og være udadlelig. v2  Jeg vil stifte en pagt mellem dig og mig, og jeg vil gøre dig uhyre talrig.« v3  Abram kastede sig ned, og Gud talte til ham: v4  »Jeg indgår en pagt med dig, og du skal blive fader til en mængde folkeslag. v5  Du skal ikke længere hedde Abram. Dit navn skal være Abraham, for jeg gør dig til fader til en mængde folkeslag. v6  Jeg gør dig uhyre frugtbar; jeg gør dig til folkeslag, og konger skal nedstamme fra dig. v7  Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud. v8  Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana'an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud.« v9  Og Gud sagde til Abraham: »Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt. v10  Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. v11  I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. v12  Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. v13  Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. v14  Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.«

v15  Gud sagde til Abraham: »Din kone Saraj skal ikke længere hedde Saraj. Hendes navn skal være Sara. v16  Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende.« v17  Da kastede Abraham sig ned og lo, mens han tænkte: »Mon en hundredårig kan blive far? Og mon Sara, som er halvfems år, kan få børn?« v18  Og Abraham sagde til Gud: »Måtte Ismael leve for dit ansigt!« v19  Men Gud sagde: »Nej, din kone Sara skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt for hans efterkommere. v20  Men med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk. v21  Men min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.« v22  Da Gud var færdig med at tale med Abraham, steg han op fra ham.

v23  Netop den dag tog Abraham sin søn Ismael og alle dem, der var født i hans hus, og alle dem, han havde købt, alle af mandkøn i Abrahams hus, og omskar deres forhud, sådan som Gud havde sagt til ham. v24  Abraham var nioghalvfems år, da hans forhud blev omskåret, v25  og hans søn Ismael var tretten år, da hans forhud blev omskåret. v26  Netop den dag blev Abraham og hans søn Ismael omskåret. v27  Og alle mændene i hans hus, såvel de, der var født i huset, som de fremmede, han havde købt, blev omskåret sammen med ham.