v1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob nogen børn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: »Skaf mig børn, ellers dør jeg!« v2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: »Er jeg i Guds sted? Det er ham, der har nægtet dig livsfrugt.« v3 Hun sagde: »Her er min trælkvinde Bilha. Gå ind til hende; hun skal føde på mine knæ, så jeg kan få sønner ved hende.« v4 Hun gav ham sin trælkvinde Bilha til kone, og Jakob gik ind til hende. v5 Bilha blev gravid og fødte Jakob en søn; v6 Rakel sagde: »Gud har skaffet mig ret; han har hørt min bøn og givet mig en søn.« Derfor gav hun ham navnet Dan. v7 Rakels trælkvinde Bilha blev igen gravid og fødte Jakob en søn; v8 Rakel sagde: »Jeg har kæmpet svære kampe med min søster, og jeg har vundet.« Derfor gav hun ham navnet Naftali.
v9 Da Lea så, at hun ikke fik flere børn, tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til kone. v10 Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob en søn; v11 Lea sagde: »Hvilken lykke!« Derfor gav hun ham navnet Gad. v12 Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob endnu en søn; v13 Lea sagde: »Hvilken lykke for mig! Kvinder vil prise mig lykkelig.« Derfor gav hun ham navnet Asher.
v14 En dag i hvedehøsten fandt Ruben nogle alrunebær ude på marken og kom med dem til sin mor Lea. Rakel sagde til hende: »Giv mig nogle af din søns alrunebær.« v15 Men Lea svarede: »Er det ikke nok, at du har taget min mand? Vil du nu også tage min søns alrunebær?« Rakel sagde: »Godt! Han må ligge hos dig i nat, hvis jeg får din søns alrunebær.« v16 Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gik Lea ham i møde og sagde: »Gå ind til mig, for jeg har købt dig for min søns alrunebær.« Så lå han hos Lea den nat. v17 Gud bønhørte hende, og hun blev gravid og fødte Jakob den femte søn; v18 hun sagde: »Gud har belønnet mig, fordi jeg gav min trælkvinde til min mand.« Derfor gav hun ham navnet Issakar. v19 Lea blev igen gravid og fødte Jakob den sjette søn; v20 hun sagde: »Gud har givet mig en god gave. Nu må min mand agte og ære mig, for jeg har født ham seks sønner.« Derfor gav hun ham navnet Zebulon. v21 Siden fødte hun en datter, som hun kaldte Dina.
v22 Gud glemte ikke Rakel; han bønhørte hende og åbnede hendes moderliv, v23 så hun blev gravid og fødte en søn; hun sagde: »Gud har fjernet min vanære.« v24 Derfor gav hun ham navnet Josef, for hun sagde: »Måtte Herren give mig endnu en søn.«
v25 Da Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: »Lad mig rejse til mit land, hvor jeg hører hjemme. v26 Giv mig mine koner og børn, som jeg har tjent hos dig for, så jeg kan rejse; du ved jo selv, hvordan jeg har tjent dig.« v27 Laban sagde til ham: »Måtte jeg blot bevare din velvilje! Jeg har fået en åbenbaring om, at det er for din skyld, Herren har velsignet mig.« v28 Han fortsatte: »Bestem selv, hvad du vil have i løn; det vil jeg give dig.« v29 Jakob svarede: »Du ved selv, hvordan jeg har tjent dig, og hvad din hjord er blevet til, mens jeg har vogtet den. v30 Det var kun lidt, du ejede, før jeg kom; nu er det vokset til overmål, og Herren har velsignet dig, hvor jeg gik og stod. Men hvornår kan jeg begynde at sørge for mit eget hus?« v31 Laban sagde: »Hvad skal jeg give dig?« og Jakob svarede: »Du skal ikke give mig noget. Jeg vil blive ved med at vogte dit småkvæg og passe det, hvis du går ind på mit forslag: v32 Jeg vil i dag gå hele din hjord igennem og skille alle spættede og brogede dyr fra, alle de sorte får og de brogede og spættede geder. De skal være min løn. v33 Når du i morgen kommer for at syne min løn, skal det stå klart, at jeg er ærlig: Alle de geder hos mig, som ikke er spættede og brogede, og de får, som ikke er sorte, har jeg stjålet!« v34 Laban sagde: »Godt, jeg går ind på dit forslag.« v35 Men samme dag udskilte han de stribede og brogede bukke og alle de spættede og brogede geder, alle der havde noget hvidt på sig, og alle de sorte får; dem overlod han til sine sønner, v36 og han sørgede for, at der var tre dagsrejser mellem ham selv og Jakob. Jakob vogtede så resten af Labans småkvæg.
v37 Nu tog Jakob friske grene af poppel, mandeltræ og platan, og han skrællede barken af grenene i striber, så det hvide på grenene kom til syne. v38 De afbarkede grene stillede han op i vandtrugene, i renderne, når dyrene kom for at drikke, lige foran dyrene; for de parrede sig, når de kom for at drikke. v39 Når dyrene så parrede sig foran grenene, fik de stribet, spættet og broget afkom. v40 Jakob skilte fårene fra. Han stillede dyrene med hovedet mod de stribede og de sorte af Labans dyr, og sådan skaffede han sig sine egne hjorde, som han ikke blandede med Labans dyr. v41 Hver gang det var de kraftige dyr, der parrede sig, satte Jakob grenene op i trugene for øjnene af dyrene, for at de kunne parre sig foran grenene. v42 Men når det var de svage dyr, satte han dem ikke op. Sådan fik Laban de svage dyr og Jakob de kraftige.
v43 Manden blev uhyre velstående; han fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler.