v1 Gud sagde til Jakob: »Drag op til Betel, slå dig ned der, og byg et alter for den Gud, der viste sig for dig, da du var på flugt for din bror Esau.« v2 Så sagde Jakob til sin familie og til alle sine folk: »Fjern de fremmede guder, I har hos jer, rens jer, og skift tøj. v3 Lad os drage op til Betel; dér vil jeg bygge et alter for den Gud, som hørte min bøn, dengang jeg var i nød, og som var med mig på min rejse.« v4 De gav Jakob alle de fremmede guder, de havde hos sig, og de ringe, de havde i ørerne. Han gravede det hele ned under egen ved Sikem, v5 og så brød de op. Men en gudsrædsel kom over de omkringliggende byer, så ingen forfulgte Jakobs sønner.
v6 Jakob kom til Luz i Kana'an, det samme som Betel, sammen med alle sine folk. v7 Dér byggede han et alter og kaldte stedet El-Betel, for dér havde Gud åbenbaret sig for ham, da han var på flugt for sin bror.
v8 Rebekkas amme Debora døde, og hun blev begravet under egen neden for Betel; derfor kaldte han den Grædeegen.
v9 Gud viste sig igen for Jakob, efter at han var kommet hjem fra Paddan-Aram. Han velsignede ham v10 og sagde til ham: »Dit navn er Jakob; men nu skal du ikke længere hedde Jakob. Dit navn skal være Israel.« Og han gav ham navnet Israel. v11 Han sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige. Bliv frugtbar og talrig! Et folk, ja, en mængde folkeslag skal nedstamme fra dig, og konger skal fremstå af dit eget kød og blod. v12 Det land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig og dine efterkommere.« v13 Så steg Gud op fra ham, dér hvor han havde talt med ham. v14 Jakob rejste en støtte, en stenstøtte, på det sted, hvor Gud havde talt med ham, og han udgød drikoffer på den og hældte olie over den. v15 Og stedet, hvor Gud havde talt med ham, kaldte Jakob Betel.
v16 De brød op fra Betel. Da de endnu var et stykke vej fra Efrat, skulle Rakel føde, og det blev en hård fødsel. v17 Da fødslen var på sit højeste, sagde jordemoderen til hende: »Du skal ikke være bange. Også denne gang får du en søn.« v18 Lige før Rakel udåndede – for det kostede hende livet – gav hun ham navnet Ben-Oni; men hans far kaldte ham Benjamin. v19 Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Efrat, det samme som Betlehem. v20 Jakob rejste en stenstøtte på hendes grav. Det er Rakels gravstøtte, som står der den dag i dag.
v21 Israel brød op og slog sit telt op på den anden side af Migdal-Eder. v22 Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide.
Jakob havde nu tolv sønner. v23 Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon. v24 Rakels sønner var: Josef og Benjamin. v25 Rakels trælkvinde Bilhas sønner var: Dan og Naftali. v26 Leas trælkvinde Zilpas sønner var: Gad og Asher. Det var de sønner, Jakob fik i Paddan-Aram.
v27 Jakob kom til sin far Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det samme som Hebron, hvor Abraham og Isak havde boet som fremmede. v28 Isak levede 180 år. v29 Så døde han og gik til sin slægt, gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.