v2b  Han skal yde fuld erstatning; hvis han ikke ejer noget, skal han sælges som betaling for det, han har stjålet. v3  Men hvis det, han har stjålet, findes i live hos ham, hvad enten det er en okse eller et æsel eller et får, skal han erstatte det med to for én.

v1  Hvis tyven bliver pågrebet under indbruddet og bliver slået ihjel, foreligger der ikke blodskyld. v2a  Men hvis det sker, efter at solen er stået op, foreligger der blodskyld.

v4  Når en mand lader sine dyr græsse på sin mark eller i sin vingård og lader dem gå løse, og de så græsser på en andens mark, skal han yde erstatning med det bedste fra sin mark eller sin vingård.

v5  Når en ild breder sig og får fat i tjørnekrat, så kornstakke eller uhøstet korn eller en hel mark fortæres af ilden, skal den, der antændte ilden, yde erstatning.

v6  Når en mand giver en anden mand penge eller ting i forvaring, og det så bliver stjålet fra den mands hus, skal tyven, hvis han bliver pågrebet, yde dobbelt erstatning. v7  Hvis tyven ikke bliver pågrebet, skal husets ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens ejendom. v8  I enhver sag om ulovlig besiddelse af okser, af æsler, af får, af tøj, af hvad som helst, én har mistet og nu påstår findes hos en anden, skal de to parter fremlægge deres sag for Gud. Den, Gud erklærer skyldig, skal yde den anden dobbelt erstatning.

v9  Når en mand giver en anden mand et æsel, en okse, et får eller et hvilket som helst dyr i forvaring, og det så dør eller kommer til skade eller bliver bortført, uden at nogen ser det, v10  skal den anden mand med en ed ved Herren sværge over for den første, at han ikke har forgrebet sig på hans ejendom. Det skal ejeren godtage, og han skal ikke have erstatning. v11  Men hvis det bliver stjålet fra ham, skal han yde ejeren erstatning. v12  Hvis det bliver sønderrevet, skal han fremlægge det sønderrevne dyr som bevis, og han skal ikke yde erstatning for det.

v13  Når en mand låner et dyr af en anden mand, og det kommer til skade eller dør, mens ejeren ikke er til stede, skal manden yde erstatning. v14  Men hvis ejeren er til stede, skal han ikke yde erstatning. Hvis dyret var lejet, går tabet op mod lejen.

v15  Når en mand forfører en jomfru, som ikke er forlovet, og har samleje med hende, skal han betale brudekøbssummen for hende og gifte sig med hende. v16  Men hvis hendes far nægter at give hende til ham, skal han alligevel betale, hvad der svarer til brudekøbssummen for en jomfru.

v17  En troldkvinde må du ikke lade blive i live.

v18  Enhver, der parrer sig med et dyr, skal lide døden.

v19  Den, der ofrer til andre guder, og ikke til Herren alene, skal der lægges band på.

v20  Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Egypten. v21  Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. v22  Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, v23  og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.

v24  Hvis du låner penge ud til nogen i mit folk, til den fattige hos dig, må du ikke optræde som ågerkarl over for ham; I må ikke kræve renter af ham. v25  Hvis du tager en anden mands kappe i pant, skal du give den tilbage til ham før solnedgang. v26  Det er det eneste, han har at dække sig med; det er den kappe, han skal have på kroppen; hvad skal han ellers sove i? Når han råber til mig, hører jeg ham, for jeg er nådig.

v27  Du må ikke forbande Gud. Du må ikke forbande en stormand i dit folk.

v28  Du må ikke holde afgiften af din kornhøst og din vinhøst tilbage. Den førstefødte af dine sønner skal du give til mig. v29  Det samme skal du gøre med dine okser og dit småkvæg. Syv dage skal det blive hos sin mor; på den ottende dag skal du give mig det.

v30  I skal være hellige for mig. Kødet af sønderrevne dyr, som I finder på marken, må I ikke spise; det skal I kaste for hundene.