v1 Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. v2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – blev rykket bort til den tredje himmel. v3 Og jeg ved om dette menneske – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – v4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. v5 Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed. v6 For hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig; det ville jo være sandt, hvad jeg sagde. Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem, han får ved at se eller høre mig. v7 Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. v8 Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, v9 men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. v10 Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.
v11 Så har jeg da været vanvittig. I tvang mig til det. Det var jo jer, der skulle have anbefalet mig, for jeg står ikke tilbage for disse overapostle, selv om jeg ikke er noget. v12 Tegnene på, at jeg er apostel, er gjort hos jer med al udholdenhed, både ved tegn og undere og mægtige gerninger. v13 Og hvori har I været stillet ringere end de andre menigheder, bortset fra, at jeg ikke har ligget jer til byrde? Tilgiv mig denne uret!
v14 Se, det er nu tredje gang, jeg er rede til at komme til jer, og jeg skal ikke ligge jer til byrde, for jeg ønsker ikke det, I ejer, men jer selv; for børn skal ikke samle sammen til deres forældre, men forældrene til deres børn. v15 Jeg vil gerne bruge alt, ja, selv blive brugt op for jer. Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer? v16 Lad være, at jeg ikke har ligget jer til byrde, men så skal jeg have været snedig og have fanget jer med list! v17 Men har jeg da udbyttet jer gennem nogen af dem, jeg har sendt til jer? v18 Jeg bad Titus og sendte også en anden broder; har Titus mon udbyttet jer, og har vi ikke færdedes i samme ånd, i samme spor?
v19 I har vel nu længe ment, at vi forsvarer os over for jer. For Guds ansigt taler vi i Kristus, men alt sammen til opbyggelse for jer, mine kære. v20 Jeg er nemlig bange for, at jeg ikke skal finde jer sådan, som jeg ønsker, når jeg kommer, og I heller ikke mig sådan, som I ønsker. Jeg frygter, at der vil være strid, misundelse, vrede, egoisme, bagtalelse, sladder, indbildskhed og forvirring. v21 Jeg er bange for, at min Gud skal ydmyge mig over for jer, når jeg kommer igen, og at jeg skal få sorg af mange af dem, der før har syndet, men som ikke har omvendt sig fra deres urene, utugtige og udsvævende liv.