v1 Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde.
v2 Det hedder jo:
I nådens tid bønhører jeg dig;
på frelsens dag hjælper jeg dig.
Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!
v3 Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry,
v4 men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: ved stor udholdenhed under trængsler, nød, angst,
v5 pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter og sult,
v6 ved retsindighed, kundskab, tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed,
v7 ved sandfærdig tale, ved Guds kraft, ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar,
v8 under ære og vanære, under spot og lovord, som vildledere og dog sandfærdige,
v9 som ukendte og dog velkendte, som døende, og se, vi lever, som tugtede, men ikke pint til døde,
v10 som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt.
v11 Vi har taget bladet fra munden over for jer, korinthere, vi har åbnet vort hjerte; v12 der er ikke trangt hos os, men der er trangt i jeres hjerter. v13 Nu skal I gøre gengæld – jeg taler til jer som mine børn – og også åbne jer for os.
v14 Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? v15 Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? v16 Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« v17 Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, v18 og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«