v1 Derpå samlede David alle udvalgte mænd i Israel, tredive tusind mand. v2 Han brød op med hele sin hær og drog til Ba'ala i Juda for at hente Guds ark, som bærer navnet »Hærskarers Herre, som troner på keruberne«. v3 De satte Guds ark på en ny vogn og førte den fra Abinadabs hus på højen. Uzza og Akjo, Abinadabs sønner, kørte vognen; v4 Uzza gik ved siden af Guds ark, og Akjo gik foran den, v5 mens David og hele Israels hus dansede af alle kræfter for Herrens ansigt til sang og til spil af citere, harper, pauker, sistrer og cymbler. v6 Men da de kom til Nakons tærskeplads, rakte Uzza ud efter Guds ark og greb fat i den, fordi okserne snublede. v7 Da flammede Herrens vrede op mod Uzza, og Gud slog ham ihjel på grund af hans forseelse, og han døde dér ved Guds ark. v8 Men David blev vred over, at Herren var brudt løs imod Uzza; derfor kaldte han stedet for Peres-Uzza; det hedder det den dag i dag. v9 Ved den lejlighed blev David grebet af frygt for Herren og sagde: »Hvordan skal Herrens ark kunne komme hjem til mig?« v10 Og han ville ikke flytte Herrens ark hjem til sig i Davidsbyen, men satte den hen i gatitten Obed-Edoms hus.
v11 Herrens ark stod nu i gatitten Obed-Edoms hus i tre måneder, og Herren velsignede Obed-Edom og hele hans hus. v12 Da kong David fik at vide, at Herren havde velsignet Obed-Edoms hus og alt, hvad han ejede, for Guds arks skyld, gik han hen og førte Guds ark op fra Obed-Edoms hus til Davidsbyen under festglæde. v13 Da de, der bar Herrens ark, havde gået seks skridt, ofrede han en okse og en fedekalv. v14 Og iført en linned efod dansede David af alle kræfter for Herrens ansigt. v15 Således førte David og hele Israels hus Herrens ark op under jubelråb og hornklang. v16 Men da Herrens ark kom til Davidsbyen, stod Sauls datter Mikal og kiggede ud ad vinduet; og da hun så kong David springe og danse for Herrens ansigt, følte hun foragt for ham.
v17 De førte nu Herrens ark ind og stillede den på dens plads i det telt, David havde rejst til den, og David bragte brændofre og måltidsofre for Herrens ansigt. v18 Da han var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Hærskarers Herres navn, v19 og han uddelte et brød, en daddelkage og en rosinkage til hver enkelt i hele israelitternes folkemængde, både mænd og kvinder. Derpå gik alle hver til sit.
v20 Da David vendte hjem for at velsigne sit hus, kom Sauls datter Mikal ham i møde og sagde: »Hvor har Israels konge dog opført sig værdigt i dag, da han blottede sig for øjnene af sine undersåtters trælkvinder! Det gør kun ryggesløse mennesker!« v21 David svarede Mikal: »Det var for Herrens ansigt, jeg gjorde det; det var ham, der udvalgte mig frem for din far og hele hans hus og indsatte mig til fyrste over Herrens folk, over Israel; og for Herrens ansigt vil jeg danse v22 og nedværdige mig endnu mere end nu og synke endnu dybere i din agtelse; men hos de trælkvinder, du talte om, vil jeg vinde ære.« v23 Og Sauls datter Mikal fik til sin dødsdag ingen børn.