Bestemmelser om præsteskabets hellighed

v1  Herren sagde til Moses: Tal til præsterne, Arons sønner, og sig til dem: En præst må ikke pådrage sig urenhed ved en afdød inden for sin slægt, v2  medmindre det drejer sig om hans nærmeste kødelige slægtninge, hans mor eller far, hans søn eller datter, hans bror v3  eller hans søster, der endnu ikke var gift, men stadig hørte til hans familie; ved hende må han pådrage sig urenhed. v4  Men var hun gift, selv om det var med en af slægten, må han ikke pådrage sig urenhed og bringe vanære over sig. v5  Præsterne må ikke klippe sig skaldet eller studse deres skæg, og de må ikke tilføje sig selv snitsår på kroppen. v6  De skal være hellige for deres Gud, og de må ikke vanhellige deres Guds navn; det er jo dem, der frembærer Herrens ofre, deres Guds føde; derfor skal de være hellige. v7  De må ikke gifte sig med en skøge eller med én, der ikke er jomfru, eller med en fraskilt; for præsten er hellig for sin Gud, v8  og du skal regne ham for hellig, for han frembærer din Guds føde. Han skal være hellig for dig, for jeg, Herren, er hellig, jeg, som helliger jer. v9  Hvis en præstedatter vanærer sig ved at bedrive hor, er det sin far, hun vanærer. Hun skal brændes.

v10  Den præst, der står over sine brødre, han, på hvis hoved salvningsolien er udgydt, og som er indsat i sit embede til at bære præstedragten, må ikke lade sit hår hænge løst, og han må ikke rive sine klæder itu. v11  Han må ikke gå ind til nogen afdød, end ikke ved sin far eller mor må han pådrage sig urenhed; v12  han må ikke forlade helligdommen, så han vanhelliger sin Guds helligdom, for han er indviet med sin Guds salvningsolie. Jeg er Herren! v13  Han skal gifte sig med en kvinde, mens hun er jomfru. v14  En enke eller en fraskilt eller én, der ikke er jomfru, eller en skøge må han ikke gifte sig med; kun en jomfru i sin slægt må han gifte sig med. v15  Han må ikke vanære sit afkom i sin slægt. Jeg er Herren, som helliger ham.

v16  Herren talte til Moses og sagde: v17  Sig til Aron: Ingen af dine efterkommere i slægt efter slægt, som har en legemsfejl, må komme nær og frembære sin Guds føde. v18  Ingen mand, som har en fejl, må komme nær, hvad enten han er blind eller halt, har hareskår eller en forvokset legemsdel, v19  eller han har brækket ben eller arm, v20  er pukkelrygget eller dværg eller har hvid plet i øjet, eller har skab eller fnat eller beskadigede testikler. v21  Ingen af præsten Arons slægt, som har nogen fejl, må træde frem og frembære Herrens ofre. Hvis han har en fejl, må han ikke træde frem og frembære sin Guds føde. v22  Han har lov at spise sin Guds føde, både det højhellige og helliggaverne. v23  Men han må ikke komme hen til forhænget, og han må ikke komme nær til alteret, for han har en fejl; han må ikke vanhellige min helligdom, for jeg, Herren, helliger den.

v24  Sådan talte Moses til Aron og hans sønner og til alle israelitterne.