Bestemmelser om sabbatår og jubelår

v1  Herren talte til Moses på Sinajs bjerg og sagde: v2  Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, skal landet holde sabbatshvile for Herren. v3  Seks år skal du tilså din mark, og seks år skal du beskære din vingård og høste afgrøden; v4  men i det syvende år skal landet holde fuldstændig hvile, en sabbat for Herren; da må du ikke tilså din mark eller beskære din vingård. v5  Hvad der har sået sig selv efter din høst, må du ikke høste, og druerne fra de ubeskårne ranker må du ikke plukke. Landet skal have et hvileår. v6  Hvad landet i løbet af sin sabbat selv frembringer, skal I have til føde, du selv og dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de tilflyttere, der bor hos dig; v7  også dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal have dets afgrøde til føde.

v8  Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. v9  På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. v10  I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. v11  Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. v12  For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken.

v13  I et sådant jubelår skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom. v14  Når I sælger jord, hvad enten det er noget, du vil sælge til din landsmand, eller noget, du vil købe af ham, må I ikke udnytte hinanden. v15  Når du køber jord af din landsmand, er det årene efter sidste jubelår, der tæller; det er afgrødeårene, der tæller, når han sælger til dig. v16  Er der mange år til næste jubelår, skal du give ham høj betaling, er der få år, skal du give ham lav betaling; det er jo et antal afgrøder, han sælger til dig. v17  Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud, for jeg er Herren jeres Gud. v18  I skal følge mine love, og mine retsregler skal I omhyggeligt følge, så I kan bo trygt i landet. v19  Så skal landet give sin frugt, og I skal spise jer mætte og bo trygt i det. v20  Og når I siger: Hvad skal vi spise det syvende år, når vi ikke må så og heller ikke må høste vores afgrøde? v21  da vil jeg byde min velsignelse at være hos jer i det sjette år, og den skal skaffe afgrøde til tre år. v22  I det ottende år skal I så. Men I skal spise af den gamle afgrøde; indtil afgrøden kommer i det niende år, skal I spise af den gamle afgrøde.

v23  Der må ikke sælges land uigenkaldeligt, for landet er mit; I er fremmede og tilflyttere hos mig. v24  I hele det land, I ejer, skal I sørge for, at jorden kan indløses. v25  Når det går dårligt for din landsmand, så han må sælge af sin ejendom, skal den, der står ham nærmest, træde til som løser og indløse, hvad hans slægtning har solgt. v26  Den, som ingen løser har, men selv skaffer tilstrækkeligt til indløsningen, v27  skal regne ud, hvor mange år der er gået siden salget, og betale for den resterende tid til den mand, han har solgt til; så kan han vende tilbage til sin ejendom. v28  Men hvis han ikke kan skaffe tilstrækkeligt til at betale ham tilbage, skal det, han har solgt, forblive i køberens besiddelse indtil jubelåret. I jubelåret bliver det givet frit, og så kan han vende tilbage til sin ejendom.

v29  Hvis nogen sælger et beboelseshus i en by med mure om, gælder indløsningsretten kun, indtil salgsåret er omme. Indløsningsretten gælder et år. v30  Hvis det ikke bliver indløst, før der er gået et helt år, overgår huset i byen med mure om uigenkaldeligt til køberen i slægt efter slægt; det bliver ikke givet frit i jubelåret. v31  Men huse i landsbyer uden mur omkring regnes som agerjord; de kan indløses, og de skal gives fri i jubelåret. v32  Hvad angår levitbyerne, skal levitterne have ubegrænset indløsningsret til husene i deres byer. v33  Og hvis man indløser et hus fra en levit, bliver det hus, han har solgt i sin by, givet frit i jubelåret, for husene i levitbyerne er levitternes ejendom blandt israelitterne. v34  Græsmarken omkring deres byer må ikke sælges, det er deres evige ejendom.

v35  Når det går dårligt for din landsmand, og han ikke kan klare sig, skal du understøtte ham, som var han fremmed eller tilflytter, så han kan opretholde livet hos dig; v36  du må ikke tage rente eller åger af ham. Du skal frygte din Gud, så din landsmand kan opretholde livet hos dig. v37  Du må ikke låne ham penge mod rente og ikke yde ham føde mod åger. v38  Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten for at give jer Kana'an og være jeres Gud.

v39  Når det går dårligt for din broder hos dig, og han lader sig sælge til dig, må du ikke pålægge ham trællearbejde; v40  han skal have det som en daglejer eller tilflytter hos dig. Indtil jubelåret skal han arbejde hos dig. v41  Så skal han gives fri sammen med sine børn; han skal vende tilbage til sin familie og sine fædres ejendom. v42  De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle. v43  Du må ikke underkue ham med vold. Du skal frygte din Gud!

v44  De trælle og trælkvinder, du vil have, kan I købe af folkene omkring jer. v45  Også af efterkommerne af de tilflyttere, der bor som gæst hos jer, og af deres familier hos jer, dem som bliver født i jeres land, kan I købe trælle. De skal være jeres ejendom, v46  og I kan lade dem gå i arv til jeres børn efter jer, når de skal arve ejendom; dem kan I for altid bruge til trællearbejde. Men jeres landsmænd, israelitterne, må I ikke underkue med vold.

v47  Når den fremmede og tilflytteren hos dig klarer sig godt, men det går dårligt for din landsmand hos ham, så han lader sig sælge til den fremmede eller tilflytteren hos dig eller til en efterkommer i den fremmedes slægt, v48  skal han, efter at han er solgt, have mulighed for indløsning. En af hans slægtninge kan indløse ham; v49  enten kan hans farbror eller hans fætter indløse ham, eller en anden af hans kødelige slægtninge kan indløse ham. Eller hvis han skaffer sig nok, kan han indløse sig selv. v50  Sammen med ham, der købte ham, skal han beregne tiden fra det år, han blev solgt, frem til jubelåret, og beløbet for salget af ham skal svare til antallet af år. Hans tid hos ham skal beregnes som en daglejers. v51  Er der endnu mange år tilbage, skal han for sin indløsning betale en tilsvarende del af købesummen. v52  Er der kun få år tilbage til jubelåret, skal han beregne efter det, og svarende til antallet af de år skal han betale for sin indløsning. v53  Han skal have det hos ham som en daglejer år efter år; den, der købte ham, må ikke underkue ham med vold. v54  Bliver han ikke indløst på nogen af disse måder, skal han gives fri i jubelåret sammen med sine børn. v55  For israelitterne tilhører mig som trælle; de er mine trælle, som jeg førte ud af Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!