v1 Herren talte til Moses og sagde: v2 Giv israelitterne besked om at skaffe dig ren olie af knuste oliven til lysestagen, så man altid kan sætte en lampe på. v3 Aron skal sørge for, at den altid, fra aften til morgen, kan brænde for Herrens ansigt uden for Vidnesbyrdets forhæng i Åbenbaringsteltet. Det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt. v4 Han skal sørge for, at lamperne på lysestagen af rent guld altid kan brænde for Herrens ansigt.
v5 Du skal tage fint mel og bage tolv ringbrød af det, to tiendedele efa mel til hvert brød. v6 Dem skal du lægge i to rækker, seks i hver række, på bordet af rent guld for Herrens ansigt. v7 På hver række skal du komme ren røgelse, den skal være duftoffer for brødene, et offer til Herren. v8 Sabbatsdag efter sabbatsdag skal de til stadighed lægges frem for Herrens ansigt. Det skal være en eviggyldig pagtsforpligtelse hos israelitterne. v9 Brødene skal tilfalde Aron og hans sønner, og de skal spise dem på et helligt sted, for de er højhellige. Det er det, der tilfalder ham af Herrens ofre, en eviggyldig rettighed.
v10 En mand, hvis mor var israelit, og hvis far var egypter, gik ud blandt israelitterne, og han kom op at slås med en israelitisk mand i lejren. v11 Da bespottede den israelitiske kvindes søn Herrens navn med en forbandelse, og man førte ham til Moses. Hans mor hed Shelomit og var datter af Dibri af Dans stamme. v12 De holdt ham i forvaring, indtil de fik en afgørelse fra Herren. v13 Og Herren sagde til Moses: v14 Før den mand, der udtalte forbandelsen, uden for lejren; alle, der hørte det, skal lægge hænderne på hovedet af ham, og så skal hele menigheden stene ham. v15 Og du skal sige til israelitterne: Hvem som helst, der forbander sin Gud, må selv bære straffen for sin synd. v16 Den, der bespotter Herrens navn, skal lide døden; hele menigheden skal stene ham. Hvad enten det er en fremmed eller en af landets egne, skal han lide døden, fordi han bespottede navnet.
v17 Når nogen slår et menneske ihjel, skal han lide døden. v18 Den, der slår et husdyr ihjel, skal erstatte det med liv for liv. v19 Når nogen tilføjer sin landsmand en legemsskade, skal der gøres det samme ved ham, som han selv har gjort, v20 brud for brud, øje for øje, tand for tand. Den legemsskade, man påfører en anden, skal man selv påføres. v21 Den, der slår et husdyr ihjel, skal erstatte det, og den, der slår et menneske ihjel, skal lide døden. v22 Hos jer skal én og samme forordning gælde for de fremmede såvel som for landets egne. Jeg er Herren jeres Gud!
v23 Det sagde Moses til israelitterne, og så førte de ham, der havde udtalt forbandelsen, uden for lejren og stenede ham. Israelitterne gjorde, som Herren havde befalet Moses.