v1 I må ikke lave jer afguder; gudebilleder og stenstøtter må I ikke opstille, og sten med relieffer må I ikke anbringe i jeres land og tilbede, for jeg er Herren jeres Gud. v2 I skal holde mine sabbatter, og I skal nære ærefrygt for min helligdom. Jeg er Herren!
v3 Hvis I vandrer efter mine love og omhyggeligt følger mine befalinger, v4 vil jeg give jer regnen til rette tid, så landet kan give sin afgrøde og træerne på marken deres frugt. v5 Hos jer skal tærsketiden vare lige til vinhøst og vinhøsten lige til såtid, og I skal spise jer mætte i jeres eget brød og bo trygt i jeres land. v6 Jeg vil give jer fred i landet, så I kan gå til ro, uden at nogen skræmmer jer op, og jeg vil udrydde rovdyrene i landet. Sværd skal ikke hærge jeres land; v7 I skal forfølge jeres fjender, og foran jer skal de falde for sværdet. v8 Fem af jer skal forfølge hundrede, og hundrede af jer skal forfølge ti tusind, og foran jer skal jeres fjender falde for sværdet. v9 Jeg vender mig til jer og gør jer frugtbare og talrige, og jeg opretter min pagt med jer. v10 I skal spise af den oplagrede høst fra det forrige år, lige indtil I må rydde det gamle ud for at få plads til det nye. v11 Jeg vil opslå min bolig iblandt jer, og jeg vil ikke vrage jer. v12 Jeg vil vandre midt iblandt jer, og jeg vil være jeres Gud, og I skal være mit folk. v13 Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, så I ikke skulle være trælle for dem; jeg brød jeres åg og lod jer gå med rank ryg.
v14 Men hvis I ikke hører på mig og ikke følger alle disse befalinger, v15 hvis I forkaster mine love og vrager mine retsregler, og ikke følger alle mine befalinger, men bryder min pagt, v16 da vil jeg til gengæld gøre sådan ved jer: Jeg vil hjemsøge jer med rædsler, svindsot og feber, der slukker lyset i jeres øjne og tager livskraften fra jer. Forgæves skal I så jeres sæd, jeres fjender får udbyttet at spise. v17 Jeg vender mig mod jer, så I bliver slået af jeres fjender, og jeres modstandere kommer til at herske over jer; I skal flygte, selv om ingen forfølger jer. v18 Hvis I alligevel ikke hører på mig, vil jeg tugte jer yderligere syvdobbelt for jeres synder. v19 Jeg sønderbryder jeres stolte styrke; himlen over jer gør jeg til jern, og jeres land til bronze. v20 Jeres kraft skal opbruges til ingen nytte, jeres land skal ikke give afgrøde, og træerne i landet skal ikke give frugt. v21 Hvis I stadig trodser mig og nægter at høre på mig, vil jeg ramme jer yderligere syvdobbelt for jeres synder. v22 Jeg vil sende vilde dyr mod jer, de skal gøre jer barnløse og udrydde jeres kvæg; de skal gøre jer fåtallige, og jeres veje skal ligge øde hen. v23 Hvis I alligevel ikke lader jer tugte, men stadig trodser mig, v24 vil også jeg vise jer trods og ramme jer syvdobbelt for jeres synder. v25 Jeg vil bringe sværdet over jer, som skal hævne pagtsbruddet, og når I trækker jer tilbage i jeres byer, vil jeg sende pest blandt jer, og I bliver overgivet til jeres fjender. v26 Når jeg knækker brødets støttestav for jer, skal ti kvinder bage jeres brød i én ovn; de skal give jer jeres brød tilbage efter vægt, og I kan ikke spise jer mætte. v27 Hvis I alligevel ikke hører på mig, men stadig trodser mig, v28 vil også jeg vise jer trods i vrede og tugte jer syvdobbelt for jeres synder. v29 I skal æde kødet af jeres egne sønner og døtre. v30 Jeg ødelægger jeres høje og tilintetgør jeres røgelsesaltre, jeg dynger jeres lig oven på ligene af jeres møgguder, og jeg vrager jer. v31 Jeres byer lægger jeg i ruiner, jeg ødelægger jeres helligdomme, og jeg vil ikke indånde den liflige duft af jeres ofre. v32 Jeg lægger landet øde, så jeres fjender, som bosætter sig i det, skal gyse over det. v33 Jer selv vil jeg sprede blandt folkene, og med draget sværd vil jeg forfølge jer; jeres land skal blive til ørken og jeres byer lægges i ruiner. v34 Da skal landet få erstatning for sine sabbatter al den tid, det ligger øde hen, mens I er i jeres fjenders land; landet skal hvile og få erstatning for sine sabbatter. v35 Al den tid, det ligger øde hen, skal det hvile, fordi det ikke kunne hvile under jeres sabbatter, da I boede i det. v36 På dem af jer, som endnu er tilbage i deres fjenders land, bringer jeg frygtsomhed i hjertet; selv lyden af visne blade jager dem op, og de skal flygte, som man flygter for sværdet, de skal falde, selv om ingen forfølger dem. v37 Selv om ingen forfølger dem, skal de snuble over hinanden, som var de på flugt for sværdet, og I skal ikke kunne holde stand over for jeres fjender. v38 I skal gå til grunde blandt folkene, og jeres fjenders land skal fortære jer. v39 De af jer, der er tilbage, skal rådne op i jeres fjenders land i deres egen skyld; også i deres fædres skyld skal de rådne op. v40 Da skal de bekende den synd, de selv og deres fædre i troløshed begik mod mig, og også, at de trodsede mig, v41 så også jeg måtte vise dem trods og føre dem ind i deres fjenders land. Og da skal deres uomskårne hjerte ydmyge sig, og de skal betale af på deres skyld. v42 Så vil jeg huske på min pagt med Jakob; også min pagt med Isak og også min pagt med Abraham vil jeg huske på, og landet vil jeg huske på. v43 Men først skal landet forlades af dem og have erstatning for sine sabbatter, mens det ligger øde hen, befriet for dem; og de skal betale af på deres skyld, netop fordi de forkastede mine retsregler og vragede mine love. v44 Men selv da, når de er i deres fjenders land, vil jeg ikke forkaste dem og ikke vrage dem og ikke gøre det af med dem, så jeg bryder min pagt med dem. Jeg er Herren deres Gud! v45 For deres skyld vil jeg huske på pagten med fædrene, som jeg førte ud af Egypten for øjnene af folkene for at være deres Gud. Jeg er Herren!
v46 Det var de love og retsregler og lovbud, som Herren på Sinajs bjerg fastsatte mellem sig selv og israelitterne gennem Moses.