v1 Herren talte til Moses og sagde: v2 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg giver jer at bo i, v3 og I vil bringe Herren et offer, enten et brændoffer eller et slagtoffer af hornkvæg eller småkvæg, for at opfylde et løfte eller for at give et frivilligoffer eller ved jeres fester, og således berede Herren en liflig duft, v4 så skal den, der bringer sin gave til Herren, som afgrødeoffer bringe en tiendedel efa fint mel, rørt op med en fjerdedel hin olie. v5 Sammen med brændofferet eller slagtofferet skal du som drikofre bringe en fjerdedel hin vin for hvert lam. v6 Eller hvis det er en vædder, skal du som afgrødeoffer sammen med den bringe to tiendedele efa fint mel, rørt op med en tredjedel hin olie. v7 Og du skal bringe en tredjedel hin vin som drikoffer, en liflig duft for Herren. v8 Når du bringer Herren en tyrekalv som brændoffer eller som slagtoffer for at opfylde et løfte eller som måltidsoffer, v9 så skal man som afgrødeoffer sammen med tyrekalven bringe tre tiendedele efa fint mel, rørt op med en halv hin olie. v10 Og du skal bringe en halv hin vin som drikoffer, et offer, en liflig duft for Herren. v11 Sådan skal man bære sig ad med hver okse, hver vædder, hvert lam og hvert kid. v12 Sådan skal I bære jer ad med hvert enkelt dyr, uanset hvor mange I ofrer. v13 Alle landets egne skal udføre disse ting på denne måde, når de bringer et offer, en liflig duft for Herren. v14 Når en fremmed, der bor som gæst hos jer, eller når en, der har boet blandt jer slægt efter slægt, vil bringe et offer, en liflig duft for Herren, skal han gøre, som I gør. v15 Én og samme ordning skal gælde for jer og for de fremmede, der bor som gæst hos jer; det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt. For Herrens ansigt gælder det samme for de fremmede som for jer. v16 Der gælder én og samme lov og én og samme forordning for jer og for de fremmede, der bor som gæst hos jer.
v17 Herren talte til Moses og sagde: v18 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg fører jer til, v19 og I spiser af landets brød, så skal I yde en afgift til Herren; v20 I skal yde det første af jeres dej, bagt som ringbrød; som en afgift fra tærskepladsen skal I yde det. v21 Af det første af jeres dej skal I give Herren en afgift, slægt efter slægt.
v22 Når I uforsætligt undlader at følge en af alle disse befalinger, som Herren har talt til Moses, v23 alt det, Herren har befalet jer ved Moses, lige fra den dag, Herren befalede det, og siden hen, slægt efter slægt, v24 hvis det altså er uforsætligt, og uden at menigheden ved af det, så skal hele menigheden bringe en tyrekalv som brændoffer, en liflig duft for Herren, sammen med det tilhørende afgrødeoffer og drikoffer i overensstemmelse med forordningen, samt en gedebuk som syndoffer. v25 På den måde skaffer præsten hele israelitternes menighed soning, så de får tilgivelse; det var jo uforsætligt, og de har bragt deres gave, et offer til Herren, og deres syndoffer for Herrens ansigt for deres uforsætlige synds skyld. v26 Hele israelitternes menighed får tilgivelse, også de fremmede, der bor som gæst blandt jer; hele folket hæfter jo for den uforsætlige synd.
v27 Hvis et menneske synder uforsætligt, skal han bringe en årgammel ged som syndoffer. v28 Præsten skal skaffe det menneske, der har syndet uforsætligt, soning for Herrens ansigt; han skal skaffe ham soning, så han får tilgivelse. v29 Der gælder én og samme lov for landets egne, israelitterne, og for de fremmede, der bor som gæst blandt jer, når nogen synder uforsætligt. v30 Men den, der synder med vilje, hvad enten det er en af landets egne eller en af de fremmede, håner Herren; det menneske skal udryddes fra sit folk. v31 For han har ladet hånt om Herrens ord og overtrådt hans bud. Det menneske skal udryddes; han må selv bære sin straf.
v32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen. v33 De, der traf ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden. v34 De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham. v35 Herren sagde til Moses: »Manden skal lide døden! Lad hele menigheden stene ham uden for lejren.« v36 Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.
v37 Herren talte til Moses og sagde: v38 Tal til israelitterne og sig til dem, at de slægt efter slægt skal sætte kvaster i hjørnerne af deres kapper og en purpurblå snor i hver kvast. v39 Det skal I have som kvast, og når I ser den, skal I huske på alle Herrens befalinger og følge dem og ikke lade jer lede af det, jeres hjerte tragter efter, og som jeres øjne ser, det I horer med. v40 Men I skal huske alle mine befalinger og følge dem, så I bliver hellige for jeres Gud. v41 Jeg er Herren jeres Gud, der førte jer ud af Egypten for at være jeres Gud. Jeg er Herren jeres Gud!