Bestemmelser om gældseftergivelse

v1  Hvert syvende år skal du eftergive al gæld. v2  Om gældseftergivelsen gælder følgende: Hver kreditor skal eftergive det, han har til gode hos sin næste. Han skal frafalde sit krav på sin næste og sin landsmand, når der for Herren er udråbt gældseftergivelse. v3  Udlændingen må du gøre krav hos, men hvad du har til gode hos din landsmand, skal du eftergive. v4  Men der skal ikke være fattige hos dig, for Herren vil velsigne dig i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, v5  hvis blot du adlyder Herren din Gud og omhyggeligt gør alt det, jeg i dag befaler dig. v6  Ja, Herren din Gud velsigner dig, sådan som han har lovet dig; du kan låne ud til mange folk og skal ikke selv låne; du kan herske over mange folk, men de skal ikke herske over dig.

v7  Når der er en fattig hos dig, en af dine landsmænd i dine byer i det land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke din hånd for din fattige landsmand. v8  Luk tværtimod din hånd op for ham, og lån ham, hvad han mangler! v9  Tag dig i agt, at du ikke får den gemene tanke: »Nu er det snart det syvende år, gældseftergivelsesåret,« så du ser skævt til din fattige landsmand og undlader at give ham noget. Så vil han råbe til Herren og anklage dig, og det vil blive regnet dig til synd. v10  Du skal give ham, og du skal ikke være ked af at give ham. For gør du det, vil Herren din Gud velsigne dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du erhverver. v11  Der vil altid være fattige i landet; derfor giver jeg dig den befaling: Luk din hånd op for din landsmand, for alle trængende og fattige hos dig i dit land.

v12  Når din landsmand, en hebræer, mand eller kvinde, sælger sig til dig, skal han være din træl i seks år, og i det syvende år skal du frigive ham. v13  Og når du frigiver ham, må du ikke sende ham tomhændet bort. v14  Forsyn ham rigeligt med dyr fra dit småkvæg, med korn fra din tærskeplads og med vin fra din perse; det, Herren din Gud har velsignet dig med, skal du give ham. v15  Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig; derfor giver jeg dig i dag denne befaling. v16  Men hvis han holder af dig og din familie, fordi han har haft det godt hos dig, og han siger til dig: »Jeg vil ikke forlade dig,« v17  da skal du tage en syl og stikke den igennem hans øreflip og ind i døren, og så skal han være din træl på livstid. På samme måde skal du bære dig ad med din trælkvinde. v18  Vær ikke ærgerlig over at skulle frigive ham, for han har tjent dig i seks år og gjort, hvad du ellers skulle have betalt en daglejer for, og Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du gør.

Bestemmelser om det førstefødte

v19  Alle førstefødte handyr, der fødes hos dine køer og får, skal du hellige Herren din Gud. Du må ikke udføre arbejde med en førstefødt af dine okser og ikke klippe et førstefødt af dine får. v20  For Herren din Guds ansigt skal du og din familie spise det, år efter år, på det sted, Herren udvælger. v21  Men hvis det er halt eller blindt eller har nogen anden fejl, må du ikke ofre det til Herren din Gud. v22  Du skal spise det hjemme i dine byer, både urene og rene må spise det, som man spiser gazelle og hjort. v23  Men blodet må du ikke spise; det skal du hælde ud på jorden som vand.