Bestemmelser om krigsførelse

v1  Når du rykker ud til kamp mod dine fjender og får øje på heste og vogne og en hær, der er større end din, skal du ikke være bange for dem; for Herren din Gud er med dig, han som førte dig op fra Egypten. v2  Og når I stiller op til kamp, skal en præst træde frem og tale til mandskabet v3  og sige: »Hør, Israel! I stiller i dag op til kamp mod jeres fjender. Tab ikke modet, I skal ikke være bange, I skal ikke nære angst og rædsel for dem. v4  For Herren jeres Gud, som går med jer, vil føre krigen for jer mod jeres fjender og give jer sejr!«

v5  Så skal skriverne sige til mandskabet: »Den, der har bygget et nyt hus, men ikke har fået det indviet, skal vende hjem.« For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der indviede hans hus. v6  »Og den, der har plantet en vingård, men ikke har taget den i brug, skal vende hjem.« For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der tog den i brug. v7  »Og den, der har forlovet sig med en kvinde, men endnu ikke giftet sig med hende, skal vende hjem.« For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der giftede sig med hende. v8  Og endelig skal skriverne sige til mandskabet: »Den, der er bange og modløs, skal vende hjem.« For hans brødre må ikke miste modet som han selv. v9  Når skriverne er færdige med at tale til mandskabet, skal der stilles hærførere i spidsen for hæren.

v10  Når du nærmer dig en by for at angribe den, skal du først opfordre den til overgivelse. v11  Hvis den overgiver sig og åbner sine porte for dig, skal alle indbyggerne i den gøre hoveriarbejde. v12  Vil den ikke overgive sig til dig, men gør modstand mod dig, skal du belejre den, v13  og når Herren din Gud giver den i din magt, skal du hugge alle dens mænd ned med sværd. v14  Men kvinder og børn og dyrene og alt, hvad der er i byen, det du har røvet i den, kan du tage som krigsbytte; du må gøre dig til gode med det bytte fra dine fjender, som Herren din Gud har givet dig.

v15  På den måde skal du behandle alle de byer, som ligger meget langt borte og ikke hører med til de folks byer her. v16  Men i de folks byer, som Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke lade en eneste beholde livet; v17  du skal lægge band på dem, på hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren din Gud har befalet dig. v18  De må ikke lære jer at gøre alle de afskyelige ting, som de dyrker deres guder med, så I synder mod Herren jeres Gud.

v19  Når du gennem længere tid må belejre en by, før du kan angribe og indtage den, må du ikke svinge øksen mod træerne og ødelægge dem, for dem skal du jo leve af; du må ikke fælde dem. Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring? v20  Men træer, som du ved ikke har spiselig frugt, må du gerne ødelægge og fælde. Af dem kan du bygge belejringsværker mod den by, som gør modstand mod dig, indtil den falder.