v1  Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men bliver ked af hende, fordi han finder noget skændigt hos hende, og han udfærdiger et skilsmissebrev, giver hende det og sender hende bort, v2  og hvis hun så, når hun har forladt hans hus, går hen og bliver gift med en anden, v3  og hendes anden mand fatter modvilje mod hende og udfærdiger et skilsmissebrev til hende, giver hende det og sender hende bort, eller hendes anden mand, som har giftet sig med hende, dør, v4  da må hendes første mand, som sendte hende bort, ikke gifte sig med hende igen, efter at hun nu er blevet uren. For det afskyr Herren, og du må ikke bringe skyld over det land, Herren din Gud vil give dig i eje.

v5  Når en mand lige har giftet sig, skal han ikke gøre krigstjeneste, og man kan heller ikke pålægge ham andre forpligtelser. Et år skal han være fritaget til gavn for sit hus og til glæde for sin hustru.

v6  Man må ikke tage en håndkværn eller bare den øverste kværnsten i pant, for så er det selve livet, man tager i pant.

v7  Hvis det bliver opdaget, at en mand har røvet en af sine landsmænd, en israelit, og udnyttet og solgt ham, da skal tyven dø. Du skal udrydde det onde af din midte.

v8  Hvis du bliver angrebet af spedalskhed, skal du passe på, at du meget omhyggeligt gør alt, hvad levitpræsterne giver jer anvisning på; I skal omhyggeligt gøre det, jeg har givet dem befaling om. v9  Husk, hvad Herren din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I var draget ud af Egypten.

v10  Når du låner en anden mand noget, må du ikke gå ind i hans hus for at tage pant hos ham. v11  Du skal blive stående udenfor, og den, du har ydet lånet, skal komme ud med pantet til dig. v12  Hvis det er en fattig mand, må du ikke sove med det, du har taget i pant. v13  Du skal give ham pantet tilbage ved solnedgang, så han kan sove i sin kappe; så vil han takke dig, og det vil Herren din Gud regne dig til retfærdighed.

v14  Du må ikke unddrage den trængende og fattige daglejer hans løn, hvad enten det er en af dine landsmænd eller en af de fremmede, som bor i en af byerne i dit land. v15  Hver dag skal du betale ham hans løn, før solen går ned, for han er fattig og har hårdt brug for den. Ellers vil han råbe til Herren og anklage dig, og det vil blive regnet dig til synd.

v16  Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden.

v17  Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. v18  Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig derfra. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.

v19  Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning. v20  Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. v21  Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. v22  Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.