v1  Når to mænd ligger i strid med hinanden, og de bringer sagen for retten for at få den afgjort, og man frikender den uskyldige og dømmer den skyldige, v2  og hvis den skyldige så idømmes pryglestraf, og dommeren lader ham lægge ned, og man i dommerens nærvær giver ham det antal slag, der svarer til hans forbrydelse, v3  da må han højst få fyrre slag. Hvis man gav ham flere slag, ville din landsmand blive ringeagtet i dine øjne.

v4  Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker.

v5  Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende. v6  Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel. v7  Men hvis manden ikke vil gifte sig med sin svigerinde, skal hun gå hen i byporten til de ældste og sige: »Min svoger har nægtet at bevare sin afdøde brors navn i Israel, han vil ikke udføre sin svogerpligt mod mig.« v8  Så skal de ældste i hans by stævne ham og prøve at tale ham til rette. Hvis han står fast og erklærer, at han ikke vil gifte sig med hende, v9  skal hans svigerinde for øjnene af de ældste gå hen til ham, tage sandalen af hans fod, spytte ham i ansigtet og erklære: »Sådan gør man ved den mand, der ikke vil bygge sin brors slægt op.« v10  I Israel skal man kalde hans familie »den barfodedes slægt«.

v11  Hvis to mænd kommer op at slås, og den enes hustru kommer til for at redde sin mand fra den, der slår ham, og hun rækker hånden ud og får fat i den andens kønsdele, v12  så skal du hugge hendes hånd af. Vis ingen barmhjertighed!

v13  Du må ikke have to slags vægtlodder i din pose, tunge og lette. v14  Du må ikke have to slags efa i dit hus, store og små. v15  Du skal have nøjagtige og korrekte vægtlodder, og du skal have nøjagtig og korrekt efa, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. v16  For Herren din Gud afskyr alle dem, der gør den slags ting, alle der øver uret.

Påbud om udryddelse af amalekitterne

v17  Husk, hvad amalekitterne gjorde imod dig undervejs, da I var draget ud af Egypten. v18  De kom imod dig på vejen, da du var udmattet og træt, og uden at frygte Gud huggede de bagtroppen ned, alle dem, der var sakket bagud. v19  Når Herren din Gud får skaffet dig fred for dine fjender på alle sider i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, skal du udslette mindet om amalekitterne; glem det ikke!