v1 Finder man i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, en, der ligger dræbt på jorden, og man ikke ved, hvem drabsmanden er, v2 skal dine ældste og dine dommere gå ud og måle afstanden fra den dræbte til de omliggende byer. v3 De ældste i den by, der ligger nærmest den dræbte, skal så tage en kvie, der ikke har været brugt som arbejdsdyr og ikke har trukket i åg. v4 De skal føre kvien ned i en dal med stadigt rindende vand, men dalen må ikke være dyrket eller tilsået; dér i dalen skal de brække halsen på kvien. v5 Så skal præsterne, levitterne, komme til stede, for dem har Herren din Gud udvalgt til at gøre tjeneste for ham og velsigne i Herrens navn og til at træffe afgørelser i enhver retssag, også en sag om overfald. v6 Alle de ældste fra den by, der ligger nærmest ved den dræbte, skal vaske deres hænder over kvien, der fik halsen brækket i dalen, v7 og de skal tage til orde og sige: »Vores hænder har ikke udgydt dette blod, og vores øjne har intet set. v8 Herre, forson dig med dit folk Israel, som du udfriede, lad der ikke være uskyldigt udgydt blod i dit folk Israel!« Så får de soning for blodet. v9 Rens dig for uskyldigt udgydt blod, så gør du, hvad der er ret i Herrens øjne.
v10 Når du rykker ud til kamp mod dine fjender, og Herren din Gud giver dem i din magt, og du tager fanger v11 og blandt fangerne ser en smuk kvinde, som du bliver forelsket i og vil gifte dig med, v12 så skal du føre hende ind i dit hus; hun skal klippe sit hår og ordne sine negle v13 og aflægge sin fangedragt. Når hun en måneds tid har været i dit hus og grædt over sin far og mor, kan du gå ind til hende og gifte dig med hende; hun skal være din kone. v14 Men bryder du dig ikke længere om hende, skal du sende hende bort og lade hende gå. Du må ikke sælge hende, du må ikke udnytte hende, for du har haft samleje med hende.
v15 Hvis en mand har to hustruer og foretrækker den ene og tilsidesætter den anden, og både den foretrukne og den tilsidesatte føder ham sønner, og han får sin førstefødte med den tilsidesatte, v16 må han ikke, når han skal fordele sin ejendom til sine sønner, lade den foretruknes søn gælde for den førstefødte frem for den tilsidesattes søn, som er den førstefødte. v17 Han skal anerkende den førstefødte, som han har fået med den tilsidesatte, og give ham dobbelt andel af alt, hvad han ejer. For han er førstefrugten af hans manddom, ham tilhører førstefødselsretten.
v18 Hvis en mand har en genstridig og trodsig søn, der ikke vil adlyde sin far og mor og heller ikke vil rette sig efter dem, selv om de straffer ham, v19 skal hans far og mor gribe ham og føre ham til byens ældste i byporten. v20 De skal sige til de ældste: »Vores søn her er genstridig og trodsig, han vil ikke adlyde os, han er en frådser og dranker.« v21 Alle mændene i hans by skal så stene ham til døde. Du skal udrydde det onde af din midte. Hele Israel skal høre om det og blive bange.
v22 Hvis en mand findes skyldig til døden og bliver henrettet, og du hænger ham på et træ, v23 må liget ikke hænge på træet natten over, men du skal begrave det samme dag; for den, der er hængt på et træ, er en Guds forbandelse, og du må ikke gøre det land urent, som Herren din Gud vil give dig i eje.