Forklarelsen på bjerget

v2  Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, v3  og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. v4  Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. v5  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« v6  Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. v7  Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« v8  Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.

v9  Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. v10  De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde. v11  Så spurgte de ham: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først skal komme?« v12  Han svarede dem: »Elias skal komme først og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet? v13  Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham.«

Helbredelsen af drengen med den urene ånd

v14  Da de kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. v15  Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. v16  Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« v17  Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. v18  Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« v19  Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«

v20  Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. v21  Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. v22  Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« v23  Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« v24  Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«

v25  Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« v26  Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« v27  Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.

v28  Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« v29  Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Jesus forudsiger sin død og opstandelse

v30  De brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, v31  for han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« v32  Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

Den største og den sidste

v33  Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?« v34  Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. v35  Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.« v36  Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: v37  »Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.«

Imod os eller for os

v38  Johannes sagde til ham: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.« v39  Men Jesus svarede: »I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. v40  Den, der ikke er imod os, er for os. v41  For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn.

Advarsel mod at bringe til fald

v42  Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. v43  Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, v44   hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. v45  Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, v46   hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. v47  Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, v48  hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. v49  For enhver skal saltes med ild. v50  Salt er en god ting, men hvis saltet ikke er salt mere, hvordan vil I da gøre det salt igen? Bevar saltet i jer selv, og hold fred med hinanden!«