De syv engle med de sidste syv plager

v1  Jeg så et andet stort, forunderligt tegn på himlen: Syv engle med de sidste syv plager, for med dem er Guds vrede fuldbyrdet. v2  Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. v3  Og de synger Guds tjener Moses' sang og Lammets sang:
      Store og underfulde er dine gerninger,
      du Herre, Gud, Almægtige,
      retfærdige og sande er dine veje,
      du folkenes konge.
       v4  Hvem må ikke frygte dig, Herre,
      og ære dit navn?
      For du alene er hellig,
      alle folkeslag skal komme og tilbede dig,
      for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

v5  Derefter så jeg: Templet i himlen, Vidnesbyrdets telt, blev åbnet, v6  og ud af templet kom de syv engle med de syv plager, klædt i lysende rent linnedtøj og med guldbælter om brystet. v7  Og et af de fire levende væsener gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede – han som lever i evighedernes evigheder. v8  Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud