v1 I Cæsarea var der en mand ved navn Cornelius, som var officer i en militærafdeling, der hed Den Italienske. v2 Han var from og gudfrygtig, ligesom hele hans husstand; han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud.
v3 En dag omkring ved den niende time så han tydeligt i et syn Guds engel, der kom ind til ham og sagde: »Cornelius!« v4 Han stirrede på englen og spurgte forfærdet: »Hvad er der, herre?« Englen sagde til ham: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham. v5 Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, der hedder Simon med tilnavnet Peter. v6 Han bor hos garveren Simon, hvis hus ligger ved havet.« v7 Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham. v8 Han forklarede dem det alt sammen og sendte dem så til Joppe. v9 Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. v10 Da blev han sulten og ville have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, v11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. v12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. v13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« v14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.« v15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« v16 Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen.
v17 Mens Peter endnu var i vildrede med, hvad det syn, han havde haft, skulle betyde, havde de mænd, der var sendt af Cornelius, spurgt sig frem til Simons hus. De stod nu ved porten v18 og råbte for at få at vide, om Simon med tilnavnet Peter boede dér. v19 Mens Peter grundede over sit syn, sagde Ånden til ham: »Her er tre mænd, som spørger efter dig. v20 Rejs dig og gå nedenunder og følg uden betænkelighed med dem, for det er mig, der har sendt dem.« v21 Peter gik da ned til mændene og sagde: »Det er mig, I spørger efter. Hvorfor er I kommet?« v22 De svarede: »Officeren Cornelius, som er en retfærdig og gudfrygtig mand og velanskrevet hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået bud om at lade dig hente til sit hus og høre, hvad du har at sige.« v23 Så bød han dem indenfor og beværtede dem. Næste dag brød han op og tog af sted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe tog med ham.
v24 Dagen efter kom de til Cæsarea. Cornelius ventede dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og de nærmeste venner. v25 Da Peter skulle til at gå ind, kom Cornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. v26 Men Peter bad ham rejse sig og sagde: »Rejs dig op, jeg er jo selv et menneske.« v27 Og mens han talte med ham, gik han indenfor, og dér fandt han mange forsamlet. v28 Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent. v29 Derfor kom jeg også uden nogen indvending, da der blev sendt bud efter mig. Nu spørger jeg, hvorfor I har sendt bud efter mig.« v30 Så sagde Cornelius: »For fire dage siden, netop nu i den niende time, mens jeg bad herhjemme, står der pludselig en mand i lysende klæder foran mig, v31 og han siger: Cornelius, din bøn er blevet hørt og dine almisser husket af Gud. v32 Send nu bud til Joppe og lad Simon med tilnavnet Peter hente; han bor i garveren Simons hus ved havet. v33 Jeg sendte da straks bud til dig, og du har gjort en god gerning ved at komme. Nu står vi så alle her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har pålagt dig.«
v34 Så tog Peter ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, v35 men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. v36 Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. v37 I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: v38 hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. v39 Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, v40 ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, v41 ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. v42 Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. v43 Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.«
v44 Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. v45 Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; v46 for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: v47 »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« v48 Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.