v1 Da vi havde revet os løs fra dem, afsejlede vi, holdt lige kurs og nåede Kos; næste dag kom vi til Rhodos og derfra til Patara. v2 Og da vi havde fundet et skib, der skulle over til Fønikien, gik vi om bord og afsejlede. v3 Men da vi havde fået Cypern i sigte og var kommet syd om øen, sejlede vi mod Syrien og kom i havn i Tyrus, for dér skulle skibet losse. v4 Vi opsøgte disciplene og blev dér i syv dage. Tilskyndet af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle rejse op til Jerusalem. v5 Da vi havde tilbragt dagene dér, brød vi op og rejste videre; og de fulgte os alle sammen på vej med kvinder og børn, helt ud af byen. Dér knælede vi ned på stranden og bad. v6 Så sagde vi farvel til hinanden, og vi gik om bord i skibet, mens de vendte hjem til deres eget.
v7 Fra Tyrus nåede vi til Ptolemais, og dermed endte sørejsen. Vi hilste på brødrene og blev hos dem en dag over. v8 Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. v9 Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede.
v10 Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. v11 Han kom hen til os og tog Paulus' bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« v12 Da vi hørte dette, bad både vi og folk dér på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. v13 Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« v14 Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!«
v15 Efter disse dage gjorde vi os færdige og rejste op til Jerusalem. v16 Sammen med os rejste også nogle disciple fra Cæsarea; de skulle føre os til Mnason, som var fra Cypern og længe havde været discipel. Ham skulle vi bo hos.
v17 Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene glade imod os. v18 Næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, hvor alle de ældste kom til stede; v19 og han hilste på dem og gjorde i enkeltheder rede for, hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt hedningerne.
v20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: »Broder, du ser, hvor mange tusinde jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven. v21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik. v22 Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet. v23 Gør derfor det, vi foreslår dig: Vi har her fire mænd, som har aflagt et løfte. v24 Tag dem med og lad dig rense sammen med dem og betal udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage. Så vil alle forstå, at der ikke er noget om det, de har hørt om dig, men at du selv lever efter loven og overholder den. v25 Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der ofres til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt.«
v26 Paulus tog så den følgende dag mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem.
v27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus v28 og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.« v29 De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. v30 Hele byen kom i bevægelse, folk stimlede sammen, greb fat i Paulus og slæbte ham bort fra templet, og portene blev straks lukket.
v31 Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. v32 Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus. v33 Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. v34 Men nogle i skaren råbte ét, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. v35 Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. v36 Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!«
v37 Lige da man skulle til at føre Paulus ind i borgen, spørger han kommandanten: »Må jeg sige noget til dig?« Han svarede: »Kan du græsk? v38 Er du da ikke den egypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte de fire tusind sikariere ud i ørkenen?« v39 Paulus sagde: »Jeg er jøde fra Tarsus i Kilikien, borger i en ikke ukendt by. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.« v40 Det tillod kommandanten, og stående på trappen gav Paulus med hånden tegn til folket. Da der blev stilhed, talte han til dem på hebraisk og sagde: