v1 Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten v2 og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. v3 Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. v4 Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« v5 Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. v6 Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« v7 Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. v8 Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. v9 I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.
v10 I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« v11 Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas' hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, v12 og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« v13 Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. v14 Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« v15 Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, v16 og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« v17 Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« v18 Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. v19 Og han tog føde til sig og kom til kræfter.
Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, v20 og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. v21 Alle, der hørte det, blev forbavset og sagde: »Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne?« v22 Men Saulus blev stadig stærkere og satte jøderne i Damaskus til vægs, når han påviste, at Jesus er Kristus. v23 Efter lang tids forløb traf jøderne i fællesskab den beslutning at rydde ham af vejen. v24 Men Saulus fik nys om deres plan. De holdt tilmed vagt ved byportene dag og nat for at kunne rydde ham af vejen. v25 Men en nat tog hans disciple og firede ham ned i en kurv og fik ham således gennem bymuren.
v26 Da han var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham, da de ikke kunne tro, at han var en discipel. v27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan han på vejen havde set Herren, og at Herren havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus frimodigt havde talt i Jesu navn. v28 Og han havde sin gang hos dem i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn. v29 Han talte og diskuterede med hellenisterne; men de forsøgte at rydde ham af vejen. v30 Da brødrene blev klar over det, fik de ham ned til Cæsarea og sendt videre til Tarsus.
v31 Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning.
v32 Peter rejste rundt overalt og kom også ned til de hellige, der boede i Lydda. v33 Dér traf han en mand, der hed Æneas, som i otte år havde været sengeliggende, fordi han var lam. v34 Til ham sagde Peter: »Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red selv din seng!« Og han rejste sig straks op. v35 Alle beboerne i Lydda og Saron så ham, og de vendte om til Herren.
v36 I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha – det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser. v37 På den tid skete det, at hun blev syg og døde. De vaskede hende og lagde hende i et værelse ovenpå. v38 Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var dér, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« v39 Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. v40 Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. v41 Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede.
v42 Det blev kendt over hele Joppe, så mange kom til tro på Herren. v43 Og Peter boede i lang tid i Joppe hos en garver, der hed Simon.