v1 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, v2 med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed v3 og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: v4 ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; v5 én Herre, én tro, én dåb; v6 én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.
v7 Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.
v8 Derfor hedder det:
Han er steget op til det høje,
han har ført fanger med,
han har givet gaver til menneskene.
v9 Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord?
v10 Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt.
v11 Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere
v12 for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,
v13 indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.
v14 Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,
v15 men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.
v16 Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.
v17 Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, v18 formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse. v19 I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger. v20 Sådan har I ikke lært om Kristus, v21 så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, v22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, v23 og at I skal fornyes i sind og ånd v24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.
v25 Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. v26 Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, v27 og giv ikke plads for Djævelen. v28 Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. v29 Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. v30 Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. v31 Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; v32 men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.