v1 Det syn om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda.
v2 Hør, himmel, lyt, jord,
for Herren taler:
Børn har jeg opfostret og opdraget,
men de har brudt med mig.
v3 Oksen kender sin ejer,
æslet sin herres krybbe;
men Israel kender ikke mig,
mit folk fatter intet.
v4 Ve det syndige folk,
et folk der er læsset med skyld,
en slægt af forbrydere,
børn der volder fordærv;
de har svigtet Herren,
ladet hånt om Israels Hellige
og vendt ham ryggen.
v5 Hvor vil I have flere slag,
siden I fortsætter frafaldet?
Hovedet er ét stort sår,
hjertet er blevet sygt.
v6 Fra isse til fod er der ikke et helt sted,
kun flænger, skrammer og åbne sår;
de er ikke presset ud og forbundet
eller lindret med olie.
v7 Jeres land er en ødemark,
jeres byer er brændt ned,
fremmede fortærer jeres jord
for øjnene af jer;
det er en ødemark som Sodomas ødelæggelse.
v8 Kun Zions datter er tilbage,
som en hytte i vingården,
som et vagtskur i melonmarken,
som en belejret by.
v9 Havde ikke Hærskarers Herre
levnet os nogle få overlevende,
var vi blevet som Sodoma
og havde lignet Gomorra.
v10 Hør Herrens ord,
Sodomas stormænd,
lyt til vor Guds belæring,
Gomorras folk!
v11 Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre?
siger Herren.
Jeg er mæt af brændofre af væddere
og fedtet af fedekvæg;
blod af tyre, lam og bukke
vil jeg ikke have.
v12 Når I kommer for at se mit ansigt,
hvem kræver så af jer,
at mine forgårde bliver trampet ned?
v13 Bring ikke flere tomme afgrødeofre,
røgelsesoffer væmmes jeg ved.
Nymånedag og sabbat, festforsamling
– jeg kan ikke udholde festdag og ondskab;
v14 jeg hader
jeres nymånedage og fester,
de er blevet en byrde,
jeg ikke kan bære.
v15 Når I rækker hænderne frem imod mig,
lukker jeg øjnene;
hvor meget I end beder,
hører jeg det ikke.
Jeres hænder er fulde af blod,
v16 vask jer, rens jer!
Fjern jeres onde gerninger
fra mine øjne,
hold op med at handle ondt,
v17 lær at handle godt!
Stræb efter ret,
hjælp den undertrykte,
skaf den faderløse ret,
før enkens sag!
v18 Kom, lad os gå i rette med hinanden,
siger Herren.
Er jeres synder som skarlagen,
kan de blive hvide som sne;
er de røde som purpur,
kan de blive som uld.
v19 Hvis I er villige og lydige,
skal I fortære landets goder;
v20 men hvis I er modvillige og genstridige,
skal I fortæres af sværdet.
Herren selv har talt.
v21 Tænk, at hun skulle blive skøge,
den trofaste by!
Engang var den fuld af ret,
retfærdighed boede i den,
nu bor der mordere!
v22 Dit sølv er blevet til slagger,
din vin er blandet med vand.
v23 Dine stormænd er oprørske;
de er i ledtog med tyve.
Alle elsker bestikkelse
og jager efter gaver;
de skaffer ikke den faderløse ret
og tager sig ikke af enkens sag.
v24 Derfor siger Herren,
Hærskarers Herre, Israels Mægtige:
Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender
og tager hævn over mine modstandere.
v25 Jeg vender min hånd imod dig;
jeg udrenser dine slagger med lud
og udskiller alt dit bly.
v26 Jeg giver dig dommere som før
og rådsherrer som tidligere;
så skal du kaldes retfærdigheds by,
den trofaste stad.
v27 Zion skal udfries med ret,
dens indbyggere med retfærdighed.
v28 Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere,
og de, der har svigtet Herren, går til grunde.
v29 Skam skal I få af de ege,
I elsker,
skændsel skal I få af de haver,
I har valgt jer!
v30 For I bliver som en eg,
hvis blade visner,
som en have,
der ikke får vand;
v31 den stærke skal blive til blår
og hans værk til en gnist;
sammen går de op i luer,
som ingen kan slukke.