Jerusalems kommende herlighed

v1  Det ord om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn.
       v2  Til sidst skal det ske,
      at Herrens tempelbjerg står urokkeligt,
      højt over bjergene,
      knejsende over højene.
      Alle folkeslag skal strømme dertil,
       v3  talrige folk skal drage af sted og sige:
      »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
      til Jakobs Guds hus;
      han skal vise os sine veje,
      og vi vil gå på hans stier.
      For belæringen udgår fra Zion
      og Herrens ord fra Jerusalem.«
       v4  Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
      fælde dom blandt talrige folk.
      De skal smede deres sværd om til plovjern
      og deres spyd til vingårdsknive.
      Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
      og de skal ikke mere oplæres til krig.
       v5  Jakobs hus, kom,
      lad os vandre i Herrens lys.

Menneskets ydmygelse og Herrens ophøjelse


       v6  Du har forkastet dit folk,
      Jakobs hus,
      for de er fulde af Østens væsen
      og af trolddom som filistrene,
      og det vrimler med fremmede.
       v7  Deres land er fuldt af sølv og guld,
      og der er ingen ende på deres skatte;
      deres land er fuldt af heste,
      og der er ingen ende på deres stridsvogne.
       v8  Deres land er fuldt af afguder,
      de tilbeder deres hænders værk,
      det deres fingre har lavet.
       v9  Mennesket skal bøjes og manden ydmyges.
      – Du må ikke tilgive dem! –
       v10  Søg ind mellem klipperne,
      skjul dig i jorden
      i rædsel for Herren
      og for hans storhed og vælde!
       v11  Menneskets stolte blik skal ydmyges,
      mænds hovmod skal bøjes;
      Herren alene er ophøjet
      på den dag.
       v12  For Hærskarers Herre har en dag
      mod alt stolt og hovmodigt,
      mod alt knejsende, så det ydmyges,
       v13  mod alle Libanons cedre,
      de høje og knejsende,
      mod alle Bashans ege,
       v14  mod alle de høje bjerge,
      mod alle knejsende højder,
       v15  mod alle høje tårne,
      mod alle stejle mure,
       v16  mod alle Tarshish-skibe,
      mod alle prægtige fartøjer.
       v17  Menneskets stolthed skal bøjes,
      mænds hovmod skal ydmyges;
      Herren alene er ophøjet
      på den dag.
       v18  Alle afguderne skal forsvinde.
       v19  Søg ind i klippehuler og jordhuller
      i rædsel for Herren
      og for hans storhed og vælde,
      når han rejser sig for at skræmme jorden.
       v20  Den dag skal mennesker tage
      deres afguder af sølv
      og deres afguder af guld,
      som de har lavet for at tilbede dem,
      og kaste dem hen til spidsmus og flagermus.
       v21  De skal søge ind i klippespalter
      og i bjergkløfter
      i rædsel for Herren
      og for hans storhed og vælde,
      når han rejser sig for at skræmme jorden.


       v22  Stol ikke på mennesket,
      hvis åndedrag er et vindpust;
      hvad regnes det for?