v1  Dette siger Herren til sin salvede,
      til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet
      for at nedtrampe folk foran ham
      og løse kongernes bælter,
      så døre åbnes for ham,
      og porte ikke står lukket:
       v2  Jeg går foran dig
      og jævner forhindringerne;
      bronzedøre knuser jeg,
      jernslåer hugger jeg over.
       v3  Jeg giver dig mørkets skatte,
      de bortgemte rigdomme,
      for at du skal vide,
      at jeg er Herren, Israels Gud,
      som kalder dig ved navn.
       v4  For min tjener Jakobs skyld,
      for Israels, min udvalgtes, skyld,
      kaldte jeg dig ved navn;
      jeg gav dig hædersnavn,
      skønt du ikke kender mig.

       v5  Jeg er Herren, der er ingen anden,
      der er ingen anden Gud end mig.
      Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,
       v6  for at de skal vide i øst og i vest,
      at der ikke er nogen anden end mig,
      jeg er Herren, der er ingen anden!
       v7  Jeg danner lys og skaber mørke,
      jeg frembringer fred og skaber ulykke,
      jeg, Herren, frembringer alt dette.
       v8  Lad det dryppe fra oven, himmel,
      lad retfærd strømme ned fra skyerne!
      Jorden skal åbne sig,
      frelsen gro frem,
      og retfærd skal spire.
      Jeg, Herren, skaber det.

       v9  Ve den, der anklager ham, der dannede ham,
      et potteskår blandt skår af ler.
      Kan leret sige til ham, der former det:
      Hvad er det, du laver?
      Kan dit værk sige: Han har ingen hænder?
       v10  Ve den, der siger til sin far: Hvad er det, du avler?
      og til kvinden: Hvad er det, du føder?
       v11  Dette siger Herren,
      Israels Hellige, som dannede det:
      Kræver I mig til regnskab for mine sønner?
      Giver I mig besked om mine hænders værk?
       v12  Det er mig, der har frembragt jorden
      og skabt menneskene på den.
      Mine hænder har spændt himlen ud,
      og jeg befaler over hele dens hær.
       v13  Det er mig, der har vækket ham i retfærd,
      jeg jævner alle hans veje.
      Han skal genopbygge min by
      og sende mit bortførte folk hjem,
      uden betaling og uden løn,
      siger Hærskarers Herre.

       v14  Dette siger Herren:
      Det rige Egypten, det velstående Nubien,
      de høje sebæere,
      de skal komme til dig og tilhøre dig,
      i lænker skal de følge dig.
      De skal kaste sig ned for dig,
      de skal bede til dig:
      Kun hos dig er Gud; der er ingen anden,
      ingen anden Gud.

       v15  Du er en Gud, der skjuler dig,
      Israels Gud er frelser.
       v16  De er alle blevet til spot og spe,
      billedskærerne går bort med skam.
       v17  Men Israel frelses ved Herren,
      en evig frelse.
      I bliver ikke til spot og spe,
      aldrig i evighed!

       v18  Dette siger Herren,
      himlens skaber, han som er Gud,
      han som dannede jorden og frembragte den,
      han som grundfæstede den;
      han skabte den ikke i tomhed,
      men dannede den til beboelse:
      Jeg er Herren, der er ingen anden.
       v19  Jeg har ikke talt i det skjulte,
      på et mørkt sted i verden.
      Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt:
      Søg mig i tomheden!
      Jeg, Herren, taler retfærd,
      fortæller, hvad der er ret.

       v20  I skal samle jer
      og komme nærmere,
      I som undslap fra folkene!
      De forstår ingenting,
      de som bærer deres gudebillede af træ,
      og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
       v21  Fortæl det, og fremlæg det,
      læg råd op sammen!
      Hvem har forkyndt det i fortiden
      og fortalt det for længst?
      Er det ikke mig, Herren?
      Der er ingen anden Gud end mig,
      en retfærdig Gud, en Gud der frelser,
      der er ingen anden end mig.

       v22  Vend dig til mig, og bliv frelst,
      hele du vide jord!
      For jeg er Gud, der er ingen anden.
       v23  Jeg sværger ved mig selv,
      sandhed udgår af min mund,
      ord, der ikke vender tilbage:
      For mig skal hvert knæ bøje sig,
      hver tunge skal sværge ved mig.
       v24  Om mig skal man sige: Kun hos Herren
      er der retfærdighed og styrke.
      Alle, der raser mod ham,
      skal komme til ham og blive til skamme.
       v25  Hele Israels slægt
      får ret og fryder sig over Herren.