v1 Vågn op, vågn op,
ifør dig din styrke, Zion,
ifør dig din festdragt,
Jerusalem, du hellige by!
For uomskårne og urene
skal ikke længere komme i dig!
v2 Ryst støvet af dig, rejs dig,
du fangne Jerusalem!
Løs dine halslænker,
du fangne Zions datter!
v3 For dette siger Herren:
I blev solgt for intet,
og I skal løskøbes, men ikke for penge.
v4 For dette siger Gud Herren: I sin tid drog mit folk ned til Egypten for at bo der som fremmede, og Assyrien har undertrykt det uden grund.
v5 Og hvad er der nu for mig at gøre her? siger Herren. For mit folk er blevet taget for intet; dets herskere jamrer, siger Herren, og altid bliver mit navn spottet dagen lang.
v6 Derfor: Den dag skal mit folk lære mit navn at kende, for det er mig, der taler, her er jeg!
v7 Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
»Din Gud er konge.«
v8 Hør, dine vægtere løfter røsten,
de jubler i kor,
for med egne øjne ser de
Herren vende hjem til Zion.
v9 Bryd ud i jublende kor,
Jerusalems ruiner!
For Herren trøster sit folk,
han har løskøbt Jerusalem.
v10 Herren har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.
v11 Bryd op, bryd op, drag bort fra byen,
rør ikke ved noget urent!
Drag bort fra den, rens jer,
I, som bærer Herrens kar!
v12 I skal ikke drage bort i hastværk,
I skal ikke flygte;
for Herren går i spidsen for jer,
Israels Gud er bag jer.
v13 Se, min tjener får lykken med sig,
han knejser, han ophøjes og løftes højt.
v14 Som mange gyste over ham
– så umenneskeligt ussel så han ud,
så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –
v15 sådan hensætter han mange folk i forundring,
over ham lukkes munden på konger;
for det, de ikke har fået fortalt, ser de,
og det, de ikke har hørt, indser de.