v1 Dette siger Herren: Gå ned til Judas konges palads. Der skal du tale dette ord v2 og sige: Hør Herrens ord, Judas konge, du som sidder på Davids trone, du og dine hoffolk og dine mænd, I som går ind gennem disse porte! v3 Dette siger Herren: I skal øve ret og retfærdighed og befri den udplyndrede fra undertrykkeren; I må ikke udnytte den fremmede, den faderløse og enken; I må ikke øve vold og ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted. v4 Følger I omhyggeligt dette ord, skal konger, som sidder på Davids trone, og som har heste og vogne, gå ind gennem portene til dette palads, både kongen og hans hoffolk og hans mænd. v5 Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg ved mig selv, siger Herren, at dette palads skal blive en ruin.
v6 Dette siger Herren om Judas kongehus:
Du var mig et Gilead,
Libanons tinde.
Nu gør jeg dig til ørken,
til byer uden beboere.
v7 Jeg indvier ødelæggere til krig mod dig,
bevæbnede mænd;
de skal fælde dine prægtige cedre
og kaste dem på bålet.
v8 Mange folkeslag skal komme forbi denne by og spørge hinanden: »Hvorfor har Herren handlet således med denne store by?«
v9 Og man skal svare: »Det er, fordi de svigtede pagten med Herren deres Gud og tilbad og dyrkede andre guder.«
v10 Græd ikke over den døde, ham skal I ikke ynke.
Nej, græd over ham, der drog bort,
for han skal ikke vende tilbage
og se sit fædreland igen.
v11 For dette siger Herren om Judas konge Shallum, Josijas søn, der blev konge efter sin far, Josija, og som måtte forlade dette sted: Han vender ikke tilbage hertil!
v12 For han skal dø på det sted, han blev ført bort til, og ikke se dette land igen.
v13 Ve den, der bygger sit hus med uretfærdighed,
sine højsale med uret;
han lader sine landsmænd trælle uden betaling,
arbejderne giver han ikke løn.
v14 Han siger: Jeg bygger mig et rummeligt hus
med luftige sale.
Han sætter vinduer i det,
lægger cedertræsloft
og maler det rødt.
v15 Er det med dit prangende cedertræ,
du viser, du er konge?
Også din far havde mad og drikke,
men han øvede ret og retfærdighed,
og det gik ham godt.
v16 Han fældede retfærdig dom for hjælpeløse og fattige,
og det gik ham godt.
Er det ikke at kende mig?
siger Herren.
v17 Men du har ikke øje og tanke
for andet end vinding
og for at udgyde uskyldigt blod,
for at undertrykke og mishandle.
v18 Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim, Josijas søn:
Der skal ikke holdes ligklage over ham:
Ak og ve, min broder! Ak og ve, broder!
Der skal ikke holdes ligklage over ham:
Ak og ve, herre! Ak og ve, konge!
v19 Han skal begraves som et æsel,
slæbes bort og smides
uden for Jerusalems porte.
v20 Gå op på Libanon, og skrig,
løft din røst i Bashan,
skrig fra Abarim,
for alle dine elskere er knust!
v21 Jeg talte til dig, dengang du var sorgløs,
men du sagde: »Jeg vil ikke høre!«
Det var din færd, fra du var ung,
at du ikke adlød mig.
v22 Alle dine hyrder får stormen til hyrde,
og dine elskere skal gå i fangenskab.
Da skal du fyldes af skam og skændsel
på grund af al din ondskab,
v23 du som bor på Libanon
og bygger rede i cedertræer.
Hvor du stønner, når du får veer
og smerter som en fødende kvinde!
v24 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger! v25 Så giver jeg dig i hænderne på dem, som stræber dig efter livet, dem du gruer for, i hænderne på babylonerkongen Nebukadnesar og på kaldæerne. v26 Jeg slænger dig og din mor, som fødte dig, hen til et andet land, hvor I ikke blev født, og dér skal I dø. v27 Det land, de længes tilbage til, skal de ikke vende hjem til.
v28 Er denne Konja da en værdiløs krukke, som slås itu, eller et ubrugeligt kar? Hvorfor skal han og hans slægt slænges hen og kastes bort til et land, de ikke kender?
v29 Land, land, land,
hør Herrens ord!
v30 Dette siger Herren:
Skriv denne mand op som barnløs,
en mand hvis liv mislykkes;
for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere
at tage sæde på Davids trone
og på ny herske over Juda.