v1 Det ord, Herren talte ved profeten Jeremias mod Babylonien, kaldæernes land:
v2 Fortæl det blandt folkene, forkynd det,
rejs banner og forkynd det,
læg ikke skjul på noget! Sig:
Babylon er indtaget!
Bel er blevet til skamme,
Marduk grebet af rædsel;
dens gudebilleder er blevet til skamme,
møgguderne grebet af rædsel.
v3 For et folk fra nord rykkede frem mod byen
og lagde landet øde.
Ingen bor i det,
både mennesker og dyr er flygtet bort.
v4 I de dage og til den tid,
siger Herren,
skal israelitterne komme hjem
og judæerne sammen med dem;
grædende skal de vandre
og søge Herren deres Gud.
v5 De søger til Zion
og vender sig mod det:
Kom, lad os slutte os til Herren
i en evig pagt, som aldrig bliver glemt.
v6 Mit folk var vildfarne får,
deres hyrder førte dem vild på afveje i bjergene;
de strejfede om, over bjerg og høj,
og glemte deres hvileplads.
v7 Alle, der traf på dem, åd dem;
deres fjender sagde: Vi er uden skyld,
for de har syndet mod Herren.
Herren er deres rette græsgang, deres fædres håb.
v8 Flygt fra Babylonien,
fra kaldæernes land!
Drag ud
som bukke i spidsen for småkvæget!
v9 For jeg vækker en hær af vældige folk
og fører den op mod Babylonien
fra Nordens land;
de tager opstilling mod det,
derfra bliver det erobret.
Deres pile er som en dygtig krigers,
de vender ikke umættede hjem.
v10 Kaldæa bliver til bytte,
alle, der plyndrer dem, bliver mætte,
siger Herren.
v11 I glæder jer, I jubler,
I, der plyndrede min ejendom;
I springer omkring som kvier på græs,
I vrinsker som hingste.
v12 Men nu bliver jeres moder dybt beskæmmet,
hun, der fødte jer, bliver til spot:
Se, hun bliver det sidste blandt folkene,
en tør og øde ørken.
v13 Fordi Herren er vred, skal ingen bo der,
det hele bliver en ødemark.
Alle, der kommer forbi, gyser over Babylon
og pifter hånligt over alle dens sår.
v14 Alle I bueskytter,
tag opstilling mod Babylon på alle sider;
skyd mod den, spar ikke på pilene,
for den har syndet mod Herren.
v15 Opløft krigsråb mod den fra alle sider!
Den overgiver sig, tårnene styrter sammen,
murene jævnes med jorden.
Dette er Herrens hævn, tag hævn over den;
gør mod den, hvad den selv har gjort!
v16 Udryd i Babylon den, der sår,
og den, der svinger seglen i høsttiden!
Bort fra det ødelæggende sværd
vender de sig, hver til sit folk,
de flygter, hver til sit land.
v17 Israel var spredt som får,
der jages fra hinanden af løver.
Først åd assyrerkongen det, og nu har babylonerkongen Nebukadnesar gnavet benene.
v18 Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vil straffe Babylons konge og hans land, som jeg straffede Assyriens konge.
v19 Jeg bringer Israel tilbage til dets græsgang,
de skal græsse på Karmel og i Bashan;
i Efraims og Gileads bjergland
skal de blive mætte.
v20 I de dage og til den tid, siger Herren, skal man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke, for jeg tilgiver dem, jeg lod tilbage.
v21 Ryk frem
mod landet Meratajim
og mod indbyggerne i Pekod!
Slå dem ned, og læg band på dem med sværdet, siger Herren,
gør, som jeg har befalet dig!
v22 Der lyder krigslarm i landet,
et vældigt nederlag.
v23 Ak, hammeren, der ramte hele jorden,
er brækket og brudt!
Ak, Babylon er lagt øde
blandt folkene!
v24 Jeg satte fælder for dig, Babylon,
og før du vidste af det, var du fanget.
Du blev grebet og fanget til sidst,
fordi du udfordrede Herren.
v25 Herren har åbnet sit våbenkammer
og taget sin harmes våben frem;
for Herren, Hærskarers Herre, har et arbejde at gøre
i kaldæernes land.
v26 Ryk ind i landet alle vegne fra,
luk op for lagrene!
Dyng det op som korn, og læg band på det,
lad intet blive tilovers.
v27 Slå alle landets tyre ned,
de skal komme ned og blive slagtet.
Ve dem! Deres dag er kommet,
straffens tid er inde.
v28 Hør! Flygtningene og de undslupne
fra Babylon
forkynder nu på Zion
Herren vor Guds hævn,
hævnen for hans tempel.
v29 Kald bueskytterne sammen mod Babylon,
alle dem der spænder bue!
I skal belejre den fra alle sider,
ingen må undslippe!
Gengæld byen dens gerning,
gør mod den alt, hvad den har gjort!
For den var overmodig mod Herren,
mod Israels Hellige.
v30 Derfor ligger dens unge mænd faldne på torvene,
alle krigerne omkommer den dag,
siger Herren.
v31 Nu kommer jeg imod dig, du overmodige,
siger Herren, Hærskarers Herre;
din dag er kommet,
straffens tid er inde.
v32 Den overmodige snubler og falder,
og ingen rejser ham op.
Jeg stikker ild på hans byer,
den fortærer alt omkring ham.
v33 Dette siger Hærskarers Herre:
Israelitterne er undertrykt
tillige med judæerne;
deres fangevogtere holder dem tilbage,
de vil ikke lade dem gå.
v34 Han, der udfrier dem, er stærk,
Hærskarers Herre er hans navn.
Han fører selv deres sag;
han skaffer jorden ro
og får Babylons indbyggere til at skælve.
v35 Et sværd er vendt mod kaldæerne, siger Herren,
mod Babyloniens indbyggere,
mod dets stormænd og vismænd;
v36 et sværd mod orakelpræsterne, så de handler som tåber,
et sværd mod dets krigere,
så de bliver bange;
v37 et sværd mod dets heste og vogne
og mod den brogede flok i landet,
så de bliver som kvinder.
Et sværd mod dets skatkamre,
så de bliver udplyndret;
v38 et sværd mod vandet,
så det tørrer ud!
For det er et land med gudebilleder,
de er stolte af deres rædselsvækkende afguder.
v39 Derfor skal ørkendyr og hyæner bo der,
strudse skal slå sig ned.
Aldrig mere skal nogen bo der,
i al evighed skal ingen leve der.
v40 Det skal gå, som da Gud ødelagde Sodoma
og Gomorra og deres naboer,
siger Herren;
ingen skal bo der,
intet menneske skal slå sig ned.
v41 Se, et folk kommer fra nord,
et vældigt folk;
mægtige konger bryder op
fra jordens fjerneste egne.
v42 De er bevæbnet med buer og krumsværd,
de er grusomme og ubarmhjertige,
de larmer som havet,
de rider på heste;
de rykker frem som krigere til kamp
imod dig, Babylons datter.
v43 Babylons konge hører rygtet om dem,
hans hænder synker,
han gribes af angst,
af veer som en fødende kvinde.
v44 Som en løve dukker op
fra Jordans tætte krat på den frodige græsgang,
vil jeg i et nu jage dem bort
og udse mig den bedste vædder til bytte.
For hvem er som jeg? Hvem kan kræve mig til regnskab?
Hvem er den hyrde, der kan holde stand mod mig?
v45 Hør derfor den plan,
Herren har lagt mod Babylonien,
det han har udtænkt
mod kaldæernes land!
Selv de mindste af fårene slæbes bort,
græsgangene må skælve derved.
v46 Ved råbet: Babylon er erobret!
ryster jorden,
der høres skrig blandt folkene.