v1 Gå rundt i Jerusalems gader,
se jer godt omkring,
søg på torvene,
om I kan finde nogen,
en eneste, der øver ret
og søger sandhed,
så vil jeg tilgive byen.
v2 Når de siger: »Så sandt Herren lever«,
sværger de falsk.
v3 Herre, dine øjne
er jo rettet mod sandheden;
du slog dem, men de skælvede ikke,
du havde nær tilintetgjort dem, men de ville ikke tage ved lære.
De gjorde deres ansigt hårdere end sten,
de ville ikke vende om.
v4 Jeg tænkte: Det er småfolk;
de er tåbelige,
for de kender ikke Herrens veje,
ved ikke, hvad deres Gud har krav på.
v5 Jeg vil gå til stormændene
og tale til dem;
de må kende Herrens veje,
vide, hvad deres Gud har krav på.
Men de havde alle sammen brudt åget
og sprængt lænkerne.
v6 Derfor skal løven fra skoven dræbe dem,
ørkenulven gå på rov iblandt dem
og panteren ligge på lur ved deres byer,
enhver, der går uden for byen, skal sønderrives.
For deres synder er store,
og deres frafald er mange.
v7 Hvorfor skulle jeg tilgive dig?
Dine sønner svigtede mig
og svor ved dem, der ikke er guder.
Jeg mættede dem, men de horede,
de snittede sig selv i skøgens hus.
v8 De er brunstige og gejle hingste,
de vrinsker efter hinandens koner!
v9 Skulle jeg ikke straffe dem for det,
siger Herren,
skulle jeg ikke tage hævn
over sådan et folk?
v10 Gå langs vinstokkene, og ødelæg dem,
men ryd dem ikke helt væk;
riv rankerne af,
de hører ikke Herren til.
v11 For Israels hus og Judas hus
er troløse mod mig,
siger Herren.
v12 De fornægter Herren og siger:
»Det gør han ikke!
Ulykken rammer ikke os,
hverken sværd eller sult får vi at se.
v13 Profeterne taler hen i vejret,
de har ikke ordet i sig.
Men det skal gå dem selv på den måde!«
v14 Derfor, dette siger Herren,
Hærskarers Gud:
Fordi de siger sådan,
gør jeg mine ord
til en ild i din mund
og dette folk til det brænde,
den fortærer.
v15 Jeg sender et folk fra det fjerne
imod jer, Israels hus,
siger Herren,
et uovervindeligt folk,
et ældgammelt folk,
et folk, hvis sprog du ikke kender;
du forstår ikke, hvad de siger.
v16 Deres pilekogger er som en åben grav,
de er alle sammen helte.
v17 De æder dit korn og dit brød,
dine sønner og dine døtre;
de æder dine får og dine køer,
din vinstok og dit figentræ.
De befæstede byer, du sætter din lid til,
knuser de med sværdet.
v18 Men selv i de dage, siger Herren, vil jeg ikke tilintetgøre jer. v19 Når de siger: »Hvorfor gør Herren vor Gud alt dette mod os?«, skal du sige til dem: »Ligesom I svigtede mig og tjente fremmede guder i jeres land, skal I tjene for fremmede i et land, der ikke er jeres.«
v20 Fortæl dette i Jakobs hus,
forkynd det i Juda, og sig:
v21 Hør dette,
du tåbelige og uforstandige folk,
som har øjne, men ikke kan se,
som har ører, men ikke kan høre.
v22 Frygter I mig ikke, siger Herren,
skælver I ikke for mig?
Jeg gjorde dog sandet til grænse for havet,
et ældgammelt skel, det ikke måtte overskride;
bølgerne bruser, men formår det ikke,
de larmer, men kan ikke overskride det.
v23 Dette folk har
et genstridigt og trodsigt hjerte,
de fjernede sig fra mig og gik deres egne veje.
v24 De sagde ikke i deres hjerte:
Lad os frygte Herren vor Gud,
ham som giver regn, efterårsregn og forårsregn, til rette tid;
uger, som er bestemt til høst, sikrer han for os.
v25 Jeres brøde bragte alt dette i ulave,
jeres synd hindrede, at I fik de gode gaver.
v26 Der findes uretfærdige i mit folk,
de ligger på lur, som fuglefængere kryber sammen,
de sætter fælder
og fanger mennesker.
v27 Som en kurv fyldt med fugle
er deres huse fyldt med falskhed;
derfor er de store og rige,
v28 tykke og fede.
De tager let på onde handlinger:
De fælder ikke retfærdig dom,
retfærdig dom for faderløse, så det går dem godt,
fattiges ret forsvarer de ikke.
v29 Skulle jeg ikke straffe dem for det,
siger Herren,
skulle jeg ikke tage hævn
over sådan et folk?
v30 Grufulde og gyselige ting
sker i landet;
v31 profeterne profeterer løgn,
præsterne rager til sig,
og mit folk elsker det sådan!
Hvad vil I gøre, når det sker?