v1 Da nu Jesus fik at vide, at farisæerne havde hørt, at han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes v2 – det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte – v3 så forlod han Judæa og vendte tilbage til Galilæa. v4 Han måtte tage vejen igennem Samaria. v5 Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. v6 Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.
v7 En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« v8 Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. v9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. v10 Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« v11 Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? v12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« v13 Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. v14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« v15 Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.«
v16 Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« v17 Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; v18 for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.«
v19 Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. v20 Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« v21 Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. v22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. v23 Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. v24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« v25 Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« v26 Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«
v27 Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. v28 Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: v29 »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?« v30 De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham.
v31 I mellemtiden sagde disciplene til ham: »Rabbi, kom og spis!« v32 Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.« v33 Da sagde disciplene til hinanden: »Mon nogen har givet ham noget at spise?« v34 Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk. v35 Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst. v36 Den, der høster, får allerede nu sin løn og samler afgrøde til evigt liv, så at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen. v37 For her gælder det ord: ›Én sår, og en anden høster.‹ v38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.«
v39 Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.« v40 Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, v41 og på grund af hans ord kom mange flere til tro. v42 Og til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.«
v43 Da de to dage var gået, drog Jesus videre til Galilæa. v44 Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland. v45 Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham, for de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem under festen; de havde jo selv været der ved festen. v46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin.
Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. v47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. v48 Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« v49 Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« v50 Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; v51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. v52 Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« v53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.
v54 Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.