Jesus og hans brødre

v1  Derefter drog Jesus omkring i Galilæa; i Judæa ville han nemlig ikke være, fordi jøderne søgte at slå ham ihjel.

v2  Jødernes fest, løvhyttefesten, var nær. v3  Hans brødre sagde da til ham: »Tag herfra og gå til Judæa, for at dine disciple også kan se de gerninger, du gør. v4  Der er jo ingen, der gør noget i hemmelighed, når han vil frem i offentlighed. Når du gør sådanne ting, så vis dig for verden.« v5  For ikke engang hans brødre troede på ham. v6  Da sagde Jesus til dem: »Min tid er endnu ikke kommet, men jeres tid er det altid. v7  Jer kan verden ikke hade, men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens gerninger er onde. v8  Drag I op til festen, jeg drager ikke op til denne fest, for min tid er endnu ikke inde.« v9  Det sagde han og blev selv i Galilæa.

v10  Men efter at hans brødre var draget op til festen, så drog han også selv derop, ikke åbenlyst, men i al hemmelighed.

Spørgsmål under løvhyttefesten

v11  Jøderne ledte nu efter ham under festen og sagde: »Hvor er han?« v12  Og blandt folk var der megen snak om ham. Nogle sagde: »Han er en god mand.« Andre sagde: »Nej, han fører folket vild.« v13  Ingen talte dog offentligt om ham af frygt for jøderne.

v14  Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. v15  Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?« v16  Jesus svarede dem: »Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. v17  Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv. v18  Den, der taler af sig selv, søger sin egen ære. Men den, der søger hans ære, som har sendt ham, han er sanddru, og der er ingen uret hos ham.

v19  Har Moses ikke givet jer loven? Og dog er der ingen af jer, der holder loven. Hvorfor vil I slå mig ihjel?« v20  Folkeskaren svarede: »Du må være besat af en dæmon, hvem vil slå dig ihjel?« v21  Jesus sagde til dem: »Én gerning gjorde jeg, og I undrer jer alle sammen. v22  Derfor: Moses har givet jer omskærelsen – egentlig går den ikke tilbage til Moses, men helt til fædrene – og I omskærer mennesker selv på en sabbat. v23  Når et menneske kan omskæres på en sabbat, for at Moses' lov ikke skal brydes, hvorfor er I så vrede på mig, fordi jeg gjorde et helt menneske rask på en sabbat? v24  Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!«

v25  Nogle fra Jerusalem sagde nu: »Er det ikke ham, de vil slå ihjel? v26  Se bare, han taler offentligt, og de siger ingenting til ham. Skulle medlemmerne af Rådet virkelig have erkendt, at han er Kristus? v27  Men vi ved, hvor denne mand er fra. Når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvor han er fra.« v28  Da råbte Jesus, mens han stod og underviste på tempelpladsen: »Ja, I ved, hvem jeg er, og I ved, hvor jeg er fra. Og dog er jeg ikke kommet af mig selv, men han, som har sendt mig, er sanddru, og ham kender I ikke. v29  Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig.« v30  Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet. v31  Men af folkeskaren kom mange til tro på ham, og de sagde: »Når Kristus kommer, vil han så gøre flere tegn, end denne mand har gjort?«

v32  Farisæerne hørte, at snakken gik sådan om ham blandt folk; og ypperstepræsterne og farisæerne sendte nu tempelvagter ud for at gribe ham. v33  Da sagde Jesus: »En kort tid endnu er jeg hos jer, så går jeg til ham, som har sendt mig. v34  I vil lede efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme.« v35  Da sagde jøderne til hinanden: »Hvor mon han vil tage hen, siden vi ikke kan finde ham? Han vil vel ikke tage til dem, der lever spredt blandt grækerne, og undervise grækerne? v36  Hvad er meningen med det, han siger: I vil lede efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme?«

v37  På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: »Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. v38  Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ « v39  Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

v40  Nogle i folkeskaren sagde, da de hørte de ord: »Han er sandelig Profeten.« v41  Andre sagde: »Han er Kristus.« Men nogle sagde: »Kommer Kristus da fra Galilæa? v42  Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?« v43  Sådan blev der uenighed i folkeskaren på grund af ham. v44  Nogle af dem ville gribe ham, men ingen lagde hånd på ham.

v45  Da tempelvagterne kom tilbage, spurgte ypperstepræsterne og farisæerne dem: »Hvorfor har I ham ikke med?« v46  Tempelvagterne svarede: »Aldrig har noget menneske talt sådan.« v47  Farisæerne spurgte dem så: »Er I nu også blevet vildført? v48  Er der da nogen af Rådets medlemmer eller af farisæerne, der tror på ham? v49  Nej, denne folkeskare, som ikke kender loven, er forbandet.« v50  Nikodemus – det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem – siger til dem: v51  »Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort?« v52  De svarede ham: »Er du måske også fra Galilæa? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa.«

v53   Så gik de hver til sit.