v1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. v2 Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. v3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. v4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. v5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« v6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. v7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« v8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« v9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. v10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«
v11 Mens de hørte på ham, fortalte han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. v12 Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. v13 Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. v14 Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. v15 Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. v16 Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. v17 Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. v18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. v19 Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. v20 Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. v21 Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. v22 Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. v23 Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. v24 Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. v25 – De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. – v26 Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v27 Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
v28 Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.
v29 Da han nærmede sig Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, sendte han to af disciplene af sted
v30 og sagde: »Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I finde et føl, som står bundet, og som ingen nogen sinde har siddet på. Løs det, og kom med det.
v31 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I løser det, skal I svare: Herren har brug for det.«
v32 De to disciple gik, og de fandt det, sådan som han havde sagt dem.
v33 Mens de var ved at løse føllet, spurgte dets ejere dem: »Hvorfor løser I føllet?«
v34 De svarede: »Herren har brug for det.«
v35 De kom så hen til Jesus med føllet og lagde deres kapper på det og lod Jesus sætte sig op.
v36 Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen.
v37 Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set.
v38 De råbte:
Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn!
Fred i himlen
og ære i det højeste!
v39 Nogle farisæere i skaren sagde da til ham: »Mester, sæt dine disciple i rette!« v40 Men han svarede: »Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.«
v41 Da han kom nærmere og så byen, græd han over den v42 og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. v43 For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. v44 De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«
v45 Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, v46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.«
v47 Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; v48 men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.