v1 Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. v2 Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. v3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. v4 De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, v5 for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« v6 Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. v7 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! v8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« v10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.
v11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. v12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. v13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« v14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« v15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. v16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« v17 Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.
v18 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sig v19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« v20 Da mændene var nået frem til Jesus, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« v21 Jesus havde netop helbredt mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og mange blinde havde han givet synet. v22 Og han svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. v23 Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
v24 Da udsendingene fra Johannes var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden?
v25 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der går i fint tøj og lever i luksus, findes i kongepaladserne.
v26 Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet.
v27 Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
v28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. Men den mindste i Guds rige er større end han.
v29 Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb.
v30 Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
v31 Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? v32 De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. v33 For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. v34 Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« v35 Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn.
v36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. v37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, v38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. v39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« v40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« v41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. v42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« v43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« v44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. v45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. v46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. v47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« v48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« v49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« v50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«