v1 Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.
v2 Som der står skrevet hos profeten Esajas:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej.
v3 Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
v4 – således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse.
v5 Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.
v6 Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning.
v7 Og han prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem.
v8 Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.«
v9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. v10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; v11 og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
v12 Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen. v13 Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham.
v14 Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium v15 og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«
v16 Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. v17 Jesus sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« v18 Og de lod straks garnene være og fulgte ham. v19 Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. v20 Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.
v21 Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. v22 Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.
v23 Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: v24 »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« v25 Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« v26 Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. v27 De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« v28 Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.
v29 Og straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas' hus sammen med Jakob og Johannes. v30 Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. v31 Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.
v32 Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; v33 og hele byen var stimlet sammen ved døren. v34 Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.
v35 Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. v36 Simon og de andre skyndte sig efter ham, v37 og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« v38 Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« v39 Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.
v40 Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« v41 Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« v42 Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. v43 Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, v44 idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« v45 Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.