v1 Tidligt næste morgen traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. v2 De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus.
v3 Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste v4 og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« v5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig. v6 Ypperstepræsterne tog sølvpengene, men sagde: »Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge.« v7 De traf da den beslutning at købe Pottemagermarken for pengene til gravplads for fremmede. v8 Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager. v9 Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn, v10 og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig.«
v11 Jesus blev stillet for statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« v12 Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting. v13 Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« v14 Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.
v15 Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje. v16 Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas. v17 Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?« v18 Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham; v19 og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.«
v20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet. v21 Og da statholderen spurgte dem: »Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas!« v22 Pilatus spurgte dem: »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!« v23 Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!« v24 Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.« v25 Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!« v26 Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.
v27 Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. v28 Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, v29 flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« v30 Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. v31 Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.
v32 På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. v33 Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted – v34 gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. v35 Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. v36 Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. v37 Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. v38 Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. v39 Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet v40 og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« v41 Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: v42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. v43 Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« v44 Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.
v45 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. v46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« v47 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« v48 Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. v49 Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« v50 Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.
v51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, v52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, v53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. v54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« v55 Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. v56 Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.
v57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. v58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres. v59 Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen v60 og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik. v61 Men Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad over for graven.
v62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus v63 og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. v64 Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.« v65 Pilatus sagde til dem: »Her har I vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan.« v66 De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen.