v1 Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. v2 Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« v3 Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. v4 Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«
v5 Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: v6 »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« v7 Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« v8 Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. v9 Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v10 Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. v11 Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, v12 men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« v13 Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.
v14 Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. v15 Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.
v16 Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge,
v17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.
v18 Da Jesus så, at der var en folkeskare omkring ham, befalede han, at de skulle tage over til den anden bred. v19 Og en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« v20 Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« v21 En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« v22 Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«
v23 Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. v24 Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. v25 Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!« v26 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. v27 Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?«
v28 Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. v29 De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« v30 Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; v31 og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« v32 Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. v33 Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. v34 Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.