OFFER
I alle oldtidens religioner bragte mennesker ofre til guden eller guderne. De bestod af madvarer i forarbejdet eller uforarbejdet form, og meningen var oprindelig, at guden næredes ved ofrene, se 1 Mos 8,21. Sl 50,12-13. Men efterhånden betragtes offeret slet og ret som en gave eller en afgift fra mennesket til Gud. Man ofrede dyr (i Det Gamle Testamente kun husdyr) eller produkter fra afgrøden, som regel på et alter, hvor det ofrede blev brændt. Det førstefødte og den første afgrøde skulle helliges Gud, dvs. ofres, se 2 Mos 13,1-16. Der skelnes mellem regelmæssige ofringer, knyttet til bestemte tidspunkter (se FEST), og lejlighedsbestemte ofringer i særlige anledninger. De mest udførlige offerregler findes samlet i 3 Mos 1-7.
I Det Gamle Testamente udtrykkes der nogle steder en reservation over for offertanken, fx Sl 50,7-15; 51,18-19. Hos 6,6. Mika 6,6-8.
Også i Det Nye Testamente møder man dette forbehold, fx Mark 12,33, flere gange med citering af gammeltestamentlige passager, fx Matt 9,13. I øvrigt hørte enhver form for offer op med templets ødelæggelse år 70 e.Kr., og Jesu død opfattedes som det egentlige og endegyldige offer til soning, fx Hebr 9,26, se 1 Joh 2,2. Offer bruges ofte i overført betydning, fx Rom 12,1. Fil 2,17.
Offerkategorier
afgrødeoffer fællesbetegnelse for alle ofre, der blev bragt af afgrøden i forarbejdet eller uforarbejdet form. Afgrødeofferet kunne være et selvstændigt offer, fx 3 Mos 6,7-12, eller det kunne være en del af en mere omfattende offerhandling, fx 3 Mos 14,10.20.
brændoffer fællesbetegnelse for alle ofre, hvor det ofrede blev brændt på alteret, fx 3 Mos 1.
drikoffer først og fremmest af vin og hovedsageligt som del af en mere omfattende offerhandling, fx 2 Mos 29,40. Drikoffer af blod afvises Sl 16,4.
duftoffer egentlig ikke et selvstændigt offer, men om den duft fra brændofferet, som Gud indånder, fx 1 Mos 8,21, jf. »en liflig duft for Herren«, fx 3 Mos 6,15-16.
heloffer fællesbetegnelse for de ofre, hvor alt det ofrede blev brændt fuldstændigt, fx 3 Mos 6,15-16.
måltidsoffer fællesbetegnelse for de ofre, hvor kun noget af det ofrede blev brændt, mens resten fortæredes af de ofrende, fx 3 Mos 7,29-36. Se også takoffer.
røgelsesoffer aromatiske stoffer, der blev brændt på røgelsesofferalteret (se alter), 2 Mos 30,1. Se også duftoffer.
slagtoffer fællesbetegnelse for alle blodige ofre, dvs. ofre, hvor dyr blev slagtet, fx 3 Mos 17,1-9.
Regelmæssige ofringer
aftenoffer, aftenbrændoffer, aftenafgrødeoffer det daglige offer, der blev bragt ved solnedgangstid, fx 4 Mos 28,2-8.
festoffer 2 Mos 23,18. Ved valfartsfesterne, påskefesten, ugefesten og løvhyttefesten (se FEST) blev der bragt særlig mange ofre, 4 Mos 28,16-29.39.
morgenoffer, morgenbrændoffer det daglige brændoffer, der blev bragt ved solopgangstid, 4 Mos 28,2-8.
nymånebrændoffer det månedlige offer ved nymånefesten, 4 Mos 28,11-15.
sabbatsbrændoffer det ugentlige offer på sabbatsdagen, 4 Mos 28,9-10.
Lejlighedsbestemte ofringer
frivilligoffer offer, der blev bragt som takoffer, uden at man var forpligtet til det. Se også løfteoffer.
førstegrødeoffer det først høstede af årets afgrøde, der skulle bringes som offer, 3 Mos 2,14.
indsættelsesoffer blev bragt ved indsættelse af ypperstepræsten, 3 Mos 8,28.
løfteoffer det takoffer man bragte, hvis man i en nødsituation havde lovet at bringe Gud et offer, når han havde hjulpet ud af nøden, fx 1 Mos 28,20-22, opfyldt 1 Mos 35,1-7. Løfteoffer nævnes ofte samme med frivilligoffer, fx 3 Mos 23,38. Men 3 Mos 22,23 viser, at de ikke er identiske.
skyldoffer hvorved man sonede en skyld, man uforvarende havde pådraget sig, 3 Mos 5,15-26. Nævnes ofte sammen med syndoffer, fx 4 Mos 6,11-12.
svingningsoffer se svinge, svingning
syndoffer det hyppigst nævnte offer i Det Gamle Testamente. I forbindelse med syndsbekendelse, 3 Mos 5,5-6, blev syndofferet bragt som soning, når den enkelte eller folket havde gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, 3 Mos 4, eller når man var blevet uren, 3 Mos 12,6. Når syndofferet også kan forekomme i forbindelse med indvielse af præster, fx Ez 43,19-27, er det måske for at forebygge synd og urenhed.
takoffer et måltidsoffer, som blev bragt til tak for redning og frelse, fx Sl 50,14, men også som foregribende tak for at vinde velvilje hos Gud, fx 3 Mos 22,29-30. Se også frivilligoffer og løfteoffer.