v1  For korlederen. Salme af David.

v2  Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
v3  han trak mig op af undergangens grav,
op af slam og dynd;
han satte min fod på klippen,
så jeg stod fast.

v4  Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.
Mange skal se det og frygte,
og de skal stole på Herren.

v5  Lykkelig den mand,
der tager sin tilflugt til Herren
og ikke vender sig til dæmoner
og til dem, der søger løgneguder.
v6  Store ting har du gjort;
Herre, min Gud, dine underfulde handlinger
og planer er til gavn for os;
ingen står mål med dig!
Jeg vil fortælle og berette om dem,
men de er for mange, de kan ikke opregnes.
v7  Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
– du har åbnet mine ører –
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
v8  Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
v9  jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.«

v10  Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!
v11  Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
inde i mit hjerte,
jeg taler om din trofasthed og frelse;
jeg tier ikke stille med din godhed og troskab
i den store forsamling.
v12  Din barmhjertighed, Herre,
vil du ikke holde tilbage fra mig;
din godhed og troskab
skal altid beskytte mig.

v13  Talløse ulykker
omgiver mig,
mine synder har indhentet mig,
så jeg ikke kan se;
de er flere end hårene på mit hoved,
og modet svigter mig.
v14  Vær nådig, Herre, og red mig,
skynd dig til hjælp, Herre!

v15  Alle, som stræber mig efter livet,
skal blive til spot og spe;
de, som vil min ulykke,
skal vige tilbage med skam.
v16  De, som siger: Ha, ha! til mig,
skal gyse over deres skændsel.

v17  Men alle, der søger dig,
skal fryde og glæde sig over dig;
de, der elsker din frelse,
skal altid sige: Herren er stor!

v18  Jeg er hjælpeløs og fattig,
Herren vil tage sig af mig.
Du er min hjælper og befrier,
tøv ikke, min Gud!