v1 Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.
v2 Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.
v3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
v4 Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. v5 For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, v6 eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, v7 så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. v8 Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. v9 Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.
v10 Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. v11 For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. v12 Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. v13 Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus' navn? v14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, v15 så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn. v16 Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt; ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen. v17 For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.
v18 For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft
v19 – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
v20 Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?
v21 For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.
v22 For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom,
v23 men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger;
v24 men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.
v25 For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
v26 For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. v27 Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, v28 og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, v29 for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. v30 Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, v31 for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.