v1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. v2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. v3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.
v4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie.
Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, v5 var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, v6 men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. v7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
v8 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. v9 Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.
v10 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. v11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. v12 Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten. v13 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. v14 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.
v15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. v16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. v17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«
v18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« v19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. v20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.
v21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.
v22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.
v23 Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
v24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.
v25 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.