Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have

v1  Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« v2  Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, v3  men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« v4  Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! v5  Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« v6  Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. v7  Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

v8  Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. v9  Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« v10  og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« v11  Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« v12  Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« v13  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

v14  Da sagde Gud Herren til slangen:
      »Fordi du har gjort dette,
      skal du være forbandet
      blandt alt kvæg
      og blandt alle vilde dyr.
      På din bug skal du krybe,
      og støv skal du æde,
      alle dine dage.
       v15  Jeg sætter fjendskab
      mellem dig og kvinden,
      mellem dit afkom og hendes:
      Hendes afkom skal knuse dit hoved,
      og du skal bide hendes afkom i hælen.«
v16  Til kvinden sagde han:
      »Jeg vil gøre dit svangerskab
      plagsomt og pinefuldt,
      i smerte skal du føde børn.
      Du skal begære din mand,
      og han skal herske over dig.«
v17  Til Adam sagde han:
      »Fordi du lyttede til din kvinde
      og spiste af det træ,
      jeg forbød dig at spise af,
      skal agerjorden være forbandet for din skyld;
      med møje skal du skaffe dig føden
      alle dine dage.
       v18  Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig,
      og du skal leve af markens planter.
       v19  I dit ansigts sved
      skal du spise dit brød,
      indtil du vender tilbage til jorden,
      for af den er du taget.
      Ja, jord er du,
      og til jord skal du blive.«
v20  Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. v21  Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. v22  Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« v23  Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. v24  Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.