v1 En kvinde, der havde været gift med en af profeterne, råbte om hjælp til Elisa: »Min mand er død, herre, og du ved selv, at din tjener frygtede Herren. Nu er en ågerkarl kommet for at tage begge mine børn til trælle.« v2 Elisa spurgte hende: »Hvad kan jeg gøre for dig? Fortæl mig, hvad du har derhjemme.« Hun svarede: »Din trælkvinde har ikke andet end en lille krukke olie.« v3 Han sagde: »Gå ud og bed alle dine naboer om nogle krukker; det skal være tomme krukker, og der må ikke være for få af dem. v4 Gå så hjem og luk døren bag dig og dine sønner, og hæld olien over i alle krukkerne, og stil dem til side, efterhånden som de bliver fulde.« v5 Hun forlod ham og lukkede døren bag sig og sine sønner. De rakte hende krukkerne, og hun hældte i. v6 Da krukkerne var fyldt, sagde hun til sin søn: »Ræk mig en krukke til!« Men han svarede: »Der er ikke flere.« Så standsede olien. v7 Hun gik ind til gudsmanden og fortalte ham det, og han sagde: »Gå hen og sælg olien og betal din gæld! Resten kan du og dine sønner leve af.«
v8 En dag kom Elisa gennem Shunem. Der boede en velstående kvinde, og hun indbød ham til at spise. Hver gang han kom forbi der, tog han ind hos hende for at spise. v9 Hun sagde til sin mand: »Jeg ved, at han, som bestandig kommer denne vej forbi, er en hellig gudsmand. v10 Lad os indrette et lille værelse ovenpå og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe op til ham. Så kan han være der, hver gang han kommer hos os.« v11 En dag han kom på besøg, gik han op i værelset og lagde sig dér. v12 Han sagde til sin tjener Gehazi: »Kald på denne shunemitiske kvinde.« Det gjorde han, og hun kom op til ham. v13 Elisa sagde til Gehazi: »Spørg hende: Hvad kan vi gøre for dig, nu du har gjort dig al den ulejlighed for vores skyld? Kan vi tale din sag for kongen eller for hærføreren?« Hun svarede: »Jeg bor midt i mit folk!« v14 Elisa spurgte: »Hvad kan jeg så gøre for hende?« og Gehazi svarede: »Hun har ikke nogen søn, og hendes mand er gammel.« v15 Han sagde: »Kald på hende!« Det gjorde han, og hun kom og blev stående i døråbningen. v16 Så sagde han: »Næste år ved denne tid skal du sidde med et barn i favnen.« Men hun svarede: »Nej, herre, du gudsmand, lyv dog ikke for din trælkvinde!« v17 Men kvinden blev gravid og fødte en søn det følgende år, ved den tid Elisa havde sagt til hende.
v18 Drengen blev stor, og en dag, da han var gået ud til sin far hos høstfolkene, v19 sagde han til sin far: »Av, mit hoved, av, mit hoved!« Faderen sagde til en karl: »Bær ham hjem til hans mor.« v20 Han bar ham så hjem til hans mor, og drengen sad på hendes skød indtil middag; så døde han. v21 Hun gik ovenpå, lagde ham på gudsmandens seng og gik ud og lukkede døren. v22 Så kaldte hun på sin mand og sagde: »Lad mig få en af karlene og et æsel, så jeg kan skynde mig hen til gudsmanden og komme tilbage igen.« v23 Han spurgte: »Hvorfor vil du hen til ham i dag, når det hverken er nymånedag eller sabbat?« Hun svarede: »Bryd dig ikke om det!« v24 Så sadlede hun æslet og sagde til karlen: »Af sted! Stands ikke, før jeg siger til.«
v25 Hun tog så af sted og kom til gudsmanden på Karmels bjerg. Da han så hende komme, sagde han til sin tjener Gehazi: »Dér kommer den shunemitiske kvinde. v26 Løb hende i møde, og spørg hende, hvordan hun selv, hendes mand og hendes dreng har det.« Hun sagde: »Vi har det godt.« v27 Da hun var kommet hen til gudsmanden på bjerget, greb hun om hans fødder, og da Gehazi nærmede sig for at skubbe hende væk, sagde gudsmanden: »Lad hende være! Hun er fortvivlet, og det har Herren holdt skjult for mig og ikke fortalt mig.« v28 Og hun sagde: »Har jeg bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke: Lad være med at give mig falske forhåbninger.«
v29 Da sagde han til Gehazi: »Bind kjortlen op om lænderne, tag min stav i hånden og gå! Møder du nogen undervejs, så hils ikke på dem, og hilser nogen på dig, så svar dem ikke. Du skal lægge min stav over drengens ansigt.« v30 Men drengens mor sagde: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!« Så stod han op og fulgte med hende.
v31 Gehazi var imidlertid gået i forvejen og havde lagt staven over drengens ansigt, men der var intet at høre, ikke en lyd. Så gik han tilbage, og da han mødte Elisa, fortalte han ham, at drengen ikke var vågnet. v32 Elisa kom ind i huset, og drengen lå død på sengen. v33 Så gik han ind, lukkede døren bag sig, så de var alene, og bad til Herren. v34 Derpå lagde han sig hen over drengen med sin mund mod hans, sine øjne mod hans, og sine hænder mod hans hænder, og han krummede sig sammen over ham, så barnet fik varme i kroppen. v35 Så gik han ned i huset, frem og tilbage, gik op igen og krummede sig sammen over drengen. Da nøs drengen syv gange og åbnede sine øjne.
v36 Elisa kaldte på Gehazi og sagde: »Kald på den shunemitiske kvinde!« Det gjorde han, og da hun kom ind til ham, sagde han: »Tag din søn!« v37 Hun kom hen og kastede sig til jorden for hans fødder. Så tog hun sin søn og gik.
v38 Elisa var kommet tilbage til Gilgal. Der var hungersnød i landet. Engang profeterne sad foran ham, sagde han til sin tjener: »Sæt den store gryde over og kog en ret mad til profeterne.« v39 En af dem var gået ud på marken for at samle urter; han havde fundet nogle ranker og plukkede sin kjortel fuld med vilde agurker. Han kom hjem med dem, skar dem i skiver og kom dem i gryden. De kendte dem ikke. v40 Så øste de op for mændene; men ikke så snart havde de smagt på maden, før de råbte: »Gudsmand, der er død i gryden!« Og de kunne ikke spise det. v41 Han sagde: »Tag noget mel!« og det kom han i gryden. Så sagde han: »Øs op for folkene, så de kan spise.« Og nu var der ikke noget skadeligt i gryden.
v42 Engang kom en mand fra Ba'al-Shalisha og bragte gudsmanden nogle brød af førstegrøden, tyve bygbrød og noget frisk korn i sin ransel. Han sagde: »Giv folkene det at spise!« v43 Hans tjener svarede: »Det er da ikke noget at sætte for hundrede mand!« Men han sagde: »Giv folkene det at spise, for dette siger Herren: De skal spise og få tilovers!« v44 Tjeneren satte det for dem, og de spiste og fik tilovers, som Herren havde sagt.