v1 Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. v2 Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. v3 Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. v4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, v5 og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.
v6 Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk,
v7 og englen sagde med høj røst:
Frygt Gud og giv ham ære,
for timen er kommet, da han dømmer.
Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.
v8 Og en anden engel fulgte efter og sagde:
Faldet, ja, faldet er det store Babylon,
som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin.
v9 Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd,
v10 skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.
v11 Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.
v12 Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.«
v13 Og jeg hørte en røst fra himlen sige: »Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.«
v14 Og jeg så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden.
v15 Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen:
Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste,
og jordens høst er tjenlig.
v16 Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.
v17 Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. v18 Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: »Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.« v19 Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse. v20 Og persen blev trådt uden for byen, og på en strækning af seksten hundrede stadier flød der blod ud af persen op til hestenes bidsler.