v1 Hør dog, hvad Herren siger:
»Rejs dig, fremlæg sagen for bjergene,
lad højene høre din stemme!«
v2 Hør Herrens anklage, I bjerge,
I jordens evige grundvolde!
Herren fører sag mod sit folk,
han går i rette med Israel:
v3 Mit folk, hvad har jeg gjort dig,
hvad har jeg besværet dig med? Svar mig!
v4 Jeg førte dig op fra Egypten,
jeg udfriede dig fra trællehuset.
I spidsen for dig sendte jeg
Moses og Aron og Mirjam.
v5 Mit folk, husk dog,
hvad Moabs konge Balak planlagde,
og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham;
husk, hvad der skete fra Shittim til Gilgal,
så lærer du Herrens retfærdige gerninger at kende.
v6 »Hvordan skal jeg træde frem for Herren
og bøje mig for Gud i det høje?
Skal jeg træde frem for ham med brændofre,
med årgamle kalve?
v7 Tager Herren imod væddere i tusindtal,
imod oliestrømme i titusindtal?
Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse,
min livsfrugt for min synd?«
v8 Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren kræver af dig:
Du skal handle retfærdigt,
vise trofast kærlighed
og årvågent vandre med din Gud.
v9 Herren kalder på byen.
– Det er visdom at frygte dit navn. –
Hør, stamme og byens forsamling!
v10 Skulle jeg glemme de uretfærdige skatte
i de uretfærdiges huse,
det forbandede, svindsotige kornmål?
v11 Kan jeg være ren, når I bruger uretfærdig vægt,
når I har falske lodder i posen?
v12 Byens rigmænd er fulde af vold,
dens indbyggere taler løgn,
tungen er svigefuld i deres mund.
v13 Derfor vil jeg slå dig med sygdom,
ødelægge dig på grund af dine synder;
v14 du skal spise, men ikke blive mæt.
Han ydmyger dig, når du kæmper;
får du nogen tilbage, kan du ikke redde dem,
og redder du nogen, overgiver jeg dem til sværdet.
v15 Du skal så, men ikke høste,
du skal presse oliven, men ikke salve dig med olien,
presse druer, men ikke drikke vinen.
v16 Man holder sig til Omris forordninger,
og alle Akabslægtens gerninger,
I følger deres råd!
Derfor vil jeg lægge dig øde,
så man pifter hånligt ad byens indbyggere.
Mit folks forhånelse skal I bære!