v1 Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. v2 Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; v3 for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? v4 Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?
v5 Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. v6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, v7 så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. v8 Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. v9 For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
v10 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. v11 For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. v12 Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, v13 skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. v14 Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, v15 men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
v16 Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? v17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.
v18 Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís.
v19 For denne verdens visdom er dårskab for Gud – der står jo skrevet: »Han fanger de vise i deres snedighed,«
v20 og igen:
Herren kender de vises tanker,
han ved, at de er tomme.
v21 Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer,
v22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer – alt tilhører jer.
v23 Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.